Ristet rugbrød med røræg og avocado

Ristet rugbrød med røræg og avocado

Det her er min yndlings-frokost for tiden… ristet rugbrød med røræg og avocado.
Det er simpelthen sådan en god blanding som smager noget så lækkert!

Jeg har ristet rugbrødet i en brødrister, til det blev helt sprødt. Helt optimalt er det derfor, hvis man bruger rugbrød, som ikke er meget blødt, eller hvor posen lige er åbnet. Avocadoen som skal bruges, skal helst være moden og let blød. Så er den meget nem at mose og smager ekstra godt, synes jeg.

Både nede under denne tekst og i selve opskriften linker jeg til min opskrift på røræg. Det er en ret stort portion, men den kan selvfølgelig bare tilpasses. Når jeg laver røræg uanset om det er til os alle eller kun mig selv – måler jeg ikke af. Jeg har lavet røræg så mange gange, så den plejer at blive god. Jeg kan bedst lide røræg som er cremet og helt blødt. Derfor må det endelig ikke få for længe på panden efter min mening.

Som nævnt synes jeg ristet rugbrød med røræg og avocado er en skøn blanding.
Men i stedet for røræg smager det også godt med avocado og spejlæg eller ristet rugbrød med avocado og saltmandler.

Se også:
Den bedste røræg
Ægge-toast med skinke og salat

Ristet rugbrød med røræg og avocado

Ristet rugbrød med røræg og avocado

Antal 1 person

Ingredienser

  • 1 stk. groft rugbrød
  • 1 moden avocado
  • Den bedste røræg
  • 1-2 cherrytomater
  • Frisk basilikum
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Lav røræggen klar. Jeg har linket til min opskrift på Den bedste røræg. Det er sådan jeg plejer at lave røræg, da jeg godt kan lide det cremet og luftigt. 
    Kom rugbrødet ned i en brødrister og rist det til det er sprødt. Jeg gav det et par gange, da vores brødrister kun står til middel varme.
    Skær avocadoen over på midten, tag stenen ud og tag indholdet ud med en ske. Mos indholdet af avocadoen med en gaffel og kom det på rugbrødet. 
    Derefter kommes der røræg på rugbrødet og efterfølgende cherrytomater skåret over på midten. Pynt med friske basilikumblade, salt og peber. 

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.