Ristede kikærter

Ristede kikærter

Ristede kikærter smager rigtig lækkert som en lille sundere snack fx. i madpakken.
De kan også bruges som topping til suppe, en gryderet eller på en god salat.
Jeg spiste dem til frokost sammen med en rest oksekød og salat, som vi havde fra dagen før. De ristede kikærter er dejlig krydrede og tilfører godt med smag og knas til en masse forskellige retter.

Jeg har brugt en mild paprika, så kikærterne er ikke stærke. Til gengæld har jeg brugt godt med paprika, da det er et krydderi, som jeg synes rigtig godt om. Ønsker man at lave dem meget milde, kan der bruges mindre mængde paprika. Jeg har brugt en spiseske mild paprika til denne portion. De ristede kikærter kan også laves med karry, hvidløgspulver, spidskommen eller chili.

Flere opskrifter med kikærter:
Kikærtedeller med ris og karrysauce
Min grønne tallerken uden kød
3 sommersalater

Ristede kikærter

Opskrift på ristede kikærter

240 g kikærter iblødsat og kogt
1,5 spsk solsikkeolie
0,5-1 spsk mild paprika
1-2 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

Hæld væden fra kikærterne hvis du bruger kikærter fra dåse.
Skyl dem i en sigte og tør dem i et viskestykke.

Kom kikærterne ned i en frysepose og hæld olie, paprika og salt ned i posen.
Bland det hele godt sammen og hæld kikærterne ud på en plade med bagepapir.

Sørg for at sprede kikærterne ud på pladen så de ikke ligger for tæt.

Bag kikærterne i midten af en forvarmet ovn.
Bagetid: 20-25 minutter ved 180° varmluft.

Brug en paletkniv til at vende kikærterne undervejs under bagningen.

Opbevar kikærterne i en beholder med låg i køleskabet til de skal spises.

Mængde

240 g ristede kikærter

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.