Ree Park Safari
Dyr og dyreparker, Udendørs aktiviteter

Ree Park Safari

Ree Park Safari

I vores første ferieuge af sommerferien var vi i Ebeltoft på Djursland. Vi var på en masse gode ture, blandt andet have vi en dag i Ree Park Safari, som lå 20 minutters kørsel fra hvor vi boede. Ree Park er en stor naturpark med vilde dyr – blandt andet en del truede dyrearter. Parken er delt op i forskellige områder, hvor man kan se dyr fra Afrika, Asien, Madagaskar og Nord- og Sydamerika.

Man kan selv gå rundt i en stor del af parken, men for at komme tæt på de vilde og farlige dyr, kan man enten køre med en Landrover eller tage toget Amerika Expressen. Vi valgte at køre med Landrover, og så lejede vi en trækvogn, så drengene (specielt Malte) havde muligheden for at sidde ned.

Med Landrover Safari

På turen rundt i bilen så vi blandt andet giraffer, næsehorn og strudse. Jeg tror, at turen tog en 20-25 minutter, og det var meget passende. Så fik vi set parken fra en anden vinkel og hørt om flere af dyrene.

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Gåtur i Ree Park

Som fortalt tidligere havde vi lejet en trækvogn. Det var ret godt givet ud, da vi gik i mange timer i parken, og især Malte havde behov for at hvile benene en gang imellem. Så var det smart, at han lige kunne hoppe op i vognen, når han havde behov for det. Der var ingen problemer i at komme rundt omkring med vognen – heller ikke over broer og i højderne.

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Smuk natur og toget Amerika Expressen som man også kan køre med i Ree Park. 

Abeøen

På abeøen som er et lukket område, kan man gå rundt og komme helt tæt på aberne. Vi så røde varilemurer og katta lemurer – men ingen af de øvrige abearter. Det var desværre et generelt problem i Ree Park, som jeg også vil komme ind på senere. Der er langt mellem dyrere (også for langt), og det kan til tider virke mere som en naturpark end en dyrepark.

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Frokost i Ree Park

Vi spiste frokost på cafeen Madagaskar tæt ved abeøen. Søren og jeg fik en burger med grove pommes frites, og drengene delte en grillkylling med pommes frites. Den positive del var, at maden så rigtig lækker ud, og der var mere end rigeligt af den. Faktisk var der alt alt for meget til os fire personer. Vi kunne sagtens have delt to menuer, og så ville der stadig have været nok.

Burgerne var desværre næsten uspiselige. Bøfferne var grillet så meget, at kødet var helt sort og forkullede. De smagte brændt og dårligt, så vi måtte nøjes med at spise pomfritterne og salaten. Det var slet ikke i orden, og jeg fortyder, at vi ikke fik det sagt til kokken. Børnenes kylling var rigtig god. Kødet var mørt og lækkert, og ligesom med burgermenuerne var der meget af det!

Ree Park Safari

Ree Park Safari

Naturlegepladsen

På naturlegepladsen løb, hoppede og legede drengene i 45 minutters tid, inden vi gik videre i parken. Jeg synes ikke, at der var noget voldsomt imponerende over legepladsen, men den var der, og børnene så ud til at hygge sig.

Ree Park Safari

Min anmeldelse af Ree Park Safari

Som tidligere nævnt synes vi, at der var langt mellem dyrene. Det var virkelig dejligt at se, at dyrere havde så meget plads, og at de lever næsten, som de ville gøre i naturen – trods fangeskab. Men det gør også, at vi flere gange følte, at vi gik og gik uden at se dyr. Og flere af de steder hvor der var dyr, var de næsten ikke til at få øje på eller slet ikke. Derfor tror jeg, at man skal være indstillet på, at se parken som en naturoplevelse mere end en dyrepark. Sammenligner man med Knuthenborg Safaripark hvor vi har været to gange, synes jeg, at oplevelsen er større i Knuthenborg.

Samlet set en god oplevelse og en rigtig hyggelig dag, men mest en naturoplevelse. Vi savnede flere dyr, og så var maden skuffende.

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Wanda 5. juli 2016 at 08:22

    Tak for din beskrivelse af Jeres oplevelse.
    Vi har også planer at komme til den park og er nu forberedt. Tror dog først det bliver til næste år, at vi kommer af sted.

    • Svar Mie 5. juli 2016 at 13:22

      Hej Wanda
      Du vil sikkert kunne tage en masse smukke billeder i Ree Park :-)
      Hvis I har planer om en tur til Ebeltoft, må du helt sikkert følge med. I morgen kommer endnu et skriv om et meget smukt område.
      Kh. Mie

    Skriv din kommentar