Rasmus Klump Familierestaurant
Børnevenlige restauranter

Rasmus Klump Familierestaurant

Rasmus Klump Familierestaurant
Vi har været på en af de ultimative mest børnevenlige restauranter. I sommers da vi tog en tur til Århus med børnene, var vi inde og spise på Rasmus Klump Familierestaurant. Vi vidste på forhånd ikke ret meget om Århus, men vi havde en idé om, hvilke steder vi gerne ville se, men ikke hvor vi ville spise.

Da vi på nettet så, at der lå en Rasmus Klump restaurant, vidste vi, at her måtte vi hen med drengene. Restauranten ligger i Storcentret, så det fik vi ved samme lejlighed set en smule af. Ikke meget, da det var omkring spisetid så formålet var at få spist, slappet af og at drengene kunne få lov til at være et sted med “god plads til børn”.

Rasmus Klump Familierestaurant
Rasmus Klump Familierestaurant
Rasmus Klump Familierestaurant
Restauranten
Restauranten er super fin og ultra børnevenlig, hvilke de fleste nok også har en forventning om, når de besøger en restaurant ved navnet Rasmus Klump Familierestaurant. Men jeg må alligevel sige, at den i den grad (og mere til) levede op til vores forventninger. Ude foran restauranten hvor der også var mulighed for at sidde, var der et kæmpe lege-tog og et legehjørne med masser af bløde puder. I selve resturanten var der balloner, store bredde borde med sofaplads hele vejen rundt, med plads til hele familien. I enden af restauranten var et legeområde med legetøj og tv, hvor de viste Rasmus Klump. Her var mulighed for at tegne, tumle og lege. Lige noget vores drenge kunne bruge, nu hvor vi var væk hjemme fra deres værelser og legetøj.

En anden vigtig ting som jeg har lyst til at nævne er, at der var meget ryddeligt og rent over alt i restauranten. Med besøg fra mange børnefamilier kunne det tænkes, at der let bliver rodet i legeområderne, og at der kommer til at ligge en serviet her og der, men det gjorde der absolut slet ikke. Der var pænt og dejlig rent over alt.

Maden
Drengene fik hver deres menu fra børnemenukortet – forbudt for de voksne.
Den yngste søn fik “Mor Mary menuen” som bestod af minifrikadeller, gulerod og agurk, mini pandekager med marmelade og blandet frugt. Den ældste fik lov at vælge en “Rasmus Klump skattekiste” med en pandekage med skinke og ost, minipandekager med chokoladesovs, gulerod, agurk, peberfrugt og melonskiver.
Nu kan den voksne læser nok frygte, at de på Rasmus Klump restauranten kun har børnemad, men faktisk var menukortet til de voksne langt større. Min mand og jeg valgte en menu med en madpandekage og en dessertpandekage. Først fik vi en mexicansk pandekage med oksekød og tilbehør og til dessert “Wilhelms pandekage” med softice, lun æblekompot, karamelsauce og ristede mandler.

+ Maden var frisk, varm, lækker og der var rigeligt af den. Børnenes portioner var fornuftige i størrelsen. Alt for mange gange synes jeg, at vi er ude for at børneretterne er kæmpe store, og vi ender med at smide mere end halvdelen ud. Størrelserne til børnene var passende og enkle, som mange børn godt kan lide det.

– Når det nu er en restaurant som henvender sig så meget til børn, så synes jeg også, at børnemenukortet burde fylde noget mere. Der var mange sider og menuer til de voksne og kun 1-2 sider til børnene og udvalget ret begrænset.

Personalet
Personalet var venlige og imødekommende. Men jeg synes det er ærgerligt, at maden bestilles ved skranken, når man kommer ind i restauranten. Det bliver for upersonligt og fastfood præget.  Fordelen er dog at der også betales med det samme, så det er man fri for, at skulle tænke på efter maden.

Kommer vi til Århus igen en anden gang eller en af de andre byer med Rasmus Klump Familierestauranter, vil vi da nok spise der igen. Det var nemt, hyggeligt og lige noget for børnene.

Rasmus Klump Familierestaurant
Rasmus Klump Familierestaurant
Rasmus Klump Familierestaurant
Rasmus Klump Familierestaurant

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar