poke bowl med kylling og bulgur
Salat

Poke bowl med kylling og bulgur

poke bowl med kylling og bulgur

Jeg har ikke gjort mig så meget i poke bowls, selv om de har været fremme i flere år. Jeg har set så mange lækre opskrifter på nettet og på de sociale medier, så nu ville jeg også forsøge mig med en variant. I denne poke bowl med kylling og bulgur er der også grillede grøntsager og tomat og agurk. Man kan egentlig sammensætte det som man vel, og det er en af de gode ting ved poke bowls. Man kan mixe på kryds og tværs og også sagtens bruge små rester af grøntsager og kød.

Jeg har ikke tilsat dressing til retten, da både bulguren, kyllingen og de grillede grøntsager har så meget smag i sig selv. Vil du gerne have en dressing til, kan jeg anbefale en hvidløgsdressing.

Nem opskrift på poke bowl med kylling og bulgur.

Kyllingen i opskriften skal trække da den er marineret. Længere nede i teksten kommer jeg med tips til marianden, så retten både kan laves nogenlunde hurtigt på en hverdag eller i weekenden, hvor der ofte er mere tid.

Prøv også denne salat med nuggets. Det er en måltidssalat med sprød kylling, æg og avocado.

Poke bowl med kylling og bulgur

Antal 4 personer

Ingredienser

Kylling

  • 500 g kyllingebrystfilet
  • 0,5 tsk. hvidløgspulver
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. mild paprika
  • 1 tsk. groft salt
  • Peber
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 3 tsk. solsikkeolie

Grøntsager

  • 2 store løg
  • 2 peberfrugter
  • Agurk
  • Små tomater i flere farver

Bulgur

  • 200 g bulgur
  • 1 spsk. olie
  • Salt og peber
  • 6 dl vand
  • 2 spsk. ketchup

Sådan gør du

  • Kom kyllingen og alle ingredienserne til marinaden ned i en skål. Rør kyllingen og marinaden godt sammen og lad det stå og hvile en halv times tid (eller længere) i køleskabet.
    Skær løgene ud i halve og peberfrugterne i fire store stykker hver. Begge dele skæres først i både efter det er grillet.
    Skyl og skær tomaterne og agurk ud, så det står klar.
    Kom olie til bulguren ud i en lille gryde og tænd for høj varme. Tilsæt bulgur og vend det rundt i olien i 1 minuts tid. Tilsæt ketchup og vand og lad bulguren koge i 15-18 minutter ved middel varme. Rør i det under kogningen. Smag bulguren til med salt og peber. Jeg har brugt godt med peber, så bulguren bliver en smule stærk. Kom et låg over bulguren efter bulguren og tilbered resten af retten imens.
    Når kyllingen har trukket grilles den, løg og peberfrugterne på en grill. Har du ikke en grill kan det tilberedes på en pande i lidt smagsneutral olie.
    Skær kyllingen, løg og peberfrugter ud i mindre stykker og anret det i skåle sammen med den kogte bulgur, tomat og agurk.
    Kom eventuelt persille eller andre friske krydderurter over retten.
salat med kylling
poke bowl

Hjemmelavet poke bowl.

I min version af poke bowl er der kylling, men poke bowl kan laves i så mange udgaver. Der kan også bruges fisk, hakket kød eller kød i strimler.

For at give kyllingen smag har jeg marineret den i en blanding af sennep, krydderier og olie. Kyllingen skal trække i marianden i en halv times tid eller længere. Hvis du laver retten en weekend og har tiden til det, må kyllingen gerne trække i et par timer, så får den endnu mere smag.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar