Pølsemix med bønner

Pølsemix med bønner

Malte spurgte os en dag, hvad pølsemix var for noget. Efter at have forklaret ham det, lovede vi ham, at det måtte vi da have en dag til aftensmad.
Nu har jeg lavet det men i en lidt anden udgave til Søren, William og jeg. Malte fik den klassiske pølsemix med pomfritter til, og vi tre andre fik pølsemix med bønner. Vi kan så godt lide bønnefritter, men det er Malte ikke så stor fan af.

Til pølsemixen med bønner fik vi en nem hjemmerørt dressing af mayonnaise, ketchup og krydderier. Den er egentlig inspireret af en anden dressing, som jeg har på bloggen. Så jeg har taget udgangspunkt i den og blot lavet et par ændringer. Vi synes, at dressingen passede rigtig godt til retten fremfor ketchup, som ikke rigtig går så godt til bønnefritter.

Opskriften på pølsemix med bønner er som det kan ses i opskriften beregnet til cirka 3 personer. Er I flere end det, kan der tilsættes flere frosne bønner, for der vil være nok pølser, vil jeg mene.

Se også disse lækre hverdagsretter:
Svensk pølseret med spaghetti
Stegte nudler med kylling og grøntsager

Pølsemix med bønner

Pølsemix med bønner

Antal 3 personer

Ingredienser

  • 700 g frosne bønner
  • Olivenolie
  • Flagesalt eller groft salt
  • 400-500 g pølser
  • Smør til at stege i

Dressing:

  • 150 g mayonnaise
  • 1 tsk. æbleeddike eller lagereddike
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 knivspids hvidløgspulver
  • 1 tsk. sød paprika
  • 4 spsk. ketchup

Fremgangsmåde

  • Hæld bønnerne ud på en plade med bagepapir. Kom olivenolie hen over bønnerne og drys med salt. Bønnerne skal ikke ligge og "soppe" i olie, så der skal ikke bruges vældig meget. Kom bønnerne i en forvarmet ovn 200 grader varmluft i 30-40 minutter. 
    Vend bønnerne undervejs, så de bliver sprøde. 
    Imens bønnerne er i ovnen gøres dressingen og pølserne klar.
    Rør dressingen sammen og stil den på køl. Der var meget mere dressing, end vi tre kunne spise, så der kan eventuelt laves en halv portion. 
    Skær pølserne ud i små stykker og rist dem på en stor pande med smør. Sæt komfuret på den laveste varme imens bønnerne bliver færdige i ovnen.
    Når bønnerne er færdige, hældes de ned i en skål eller et fad og pølserne hældes ud over. Spis pølsemixen sammen med dressingen. 

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.