Pølsehorn
Brød og boller

Pølsehorn

Pølsehorn

Vi har tit pølsehorn i fryseren. Det er så dejlig let, når man lige kan tage et par stykker op til børnene til brug som et mellemmåltid i weekenden, eller når de kommer hjem fra børnehave og vuggestuen. Denne opskrift på pølsehorn er med fuldkornshvedemel og så er de drysset med sesamfrø.

Der bliver 10 pølsehorn ud af opskriften, og der er brugt en halv pølse til hver pølsehorn. Jeg kommer ikke ketchup i mine pølsehorn. Det er ikke altid børnene vil have ketchup, og hvis de vil, plejer de at få lidt ved siden af, som de kan dyppe i.

Pølsehornene kan fryses. Så du kan sagtens lave en stor portion og komme halvdelen i fryseren. Så er de lige til at tage op og lune eller spise kolde i madpakken, som mellemmåltid eller til børnefødselsdagen.

Pølsehorn

Opskrift på pølsehorn

50 g gær
3 dl vand
0,5 dl olie
1 tsk groft salt
200 g fuldkornshvedemel
300-350 g hvedemel
10 pølser som er skåret over i halve

Pynt: Mælk og sesamfrø

Fremgangsmåde

Gæren røres ud i vandet. Tilsæt salt og olie.
Herefter tilsættes fuldkornsmel og halvdelen af hvedemelet og der røres grundigt.
Kom mere mel i dejen og rør igen. Når dejen har en god konsistens, er den klar til hævning. Den skal være nogenlunde fast og ikke grødet. Sæt dejen til at hæve i 30 minutter med et viskestykke over.

Efter hævning deles dejen i mindre stykker som rulles rundt om en halv pølse.
Læg pølsehornene på to plader med bagepapir. Pølsehornene pensles med mælk og drysses med sesamfrø, inden de kommes i ovnen. Bagetid: 10-15 min. ved 225° (varmluft)

Mængde

20 pølsehorn

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Annette 15. september 2015 at 15:51

    Hej Mie
    Hvordan opbevarer du dine pølsehorn når først de er bagt? Jeg bliver helt i tvivl om det er okay at have dem på køkkenbordet pga pølserne. Eller skal de på køl?
    Mange hilsner Annette

    • Svar Mie 15. september 2015 at 21:58

      Hej Annette

      Nå nu kom jeg lige til computeren alligevel.
      Jeg håber, at du fik mit svar på Instagram.
      God aften :-)
      Hilsner fra Mie

    Skriv din kommentar