Pizzatwisters
Brød og boller

Pizzatwisters

Pizzatwisters

Pizzatwisters med fuldkorns pizzadej, ost og pepperoni.

Lækre hjemmebagte pizzatwisters til børnenes madpakker. En gang imellem bager jeg en stor omgang pizzasnegle, boller eller lignende som jeg komme i fryseren. Så er det nemt lige at tage et par stykker op til drengenes 10-mad (formiddagsmad) eller madpakkerne. For at det ikke altid skal blive det samme de får med, og det samme jeg bager, fornyer jeg det lidt. Denne gang blev det til en omgang pizzatwisters med ost og pepperoni og en omgang pizzasnegle med squash og skinke.

Dejen er lavet af både hvedemel og fuldkornshvedemel. Den blev blød og nem at arbejde med. Jeg har rullet dejen ud med en kagerulle, kommet fyld på og derefter skåret dejen ud i strimler. En mere grundig beskrivelse kan du se nede i opskriften.

Pizzatwisters kan også laves med skinke, kylling, oksekød eller uden kød. Hvis du gerne vil lave pizza twister uden kød, kan der fx. bruges en blanding af cheddar og mozzarella og lidt flere krydderier.

Efter bagning skal pizzatwisterne køle af på en rist, og så kan de kommes i fryseposer og i fryseren. Enten kan de lunes lidt, eller spises når de er tøet op.

Flere lækre sager til madpakken:
Trekornsboller – bløde lækre boller med korn og kerner
Skinehorn med ost – nemme horn som kan laves med færdig pizzadej
Hjemmelavede müslibarer – med havregryn, mandler, peanuts og mørk chokolade
Frokost-muffins – med æg pepperoni, peberfrugt og cheddarost

Pizzatwisters med fuldkorns pizzadej
Stænger med pepperoni
Hjemmebag madpakken

 

Pizzatwisters

Antal 40 stk.

Ingredienser

  • 4 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. sukker
  • 2 spsk. olie
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg
  • 5 dl fuldkornshvedemel
  • 6 dl hvedemel

Tomatsovs

  • 2,5 dl tomatpassata (purerede italienske tomater på flaske)
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. oregano
  • 0,5 tsk. hvidløgspulver

Fyld

  • 250 g revet mozzarella
  • 150 g pepperoni

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet. Tilsæt sukker, olie og salt og rør igen.
    Kom ægget i og derefter fuldkornsmel og hvedemel lidt af gangen imens der røres. Jeg har brugt en køkkenmaskine til at røre dejen sammen med. Man behøver ikke en køkkenmaskine, en ske og hænderne kan også sagtens bruges. Det vigtigste er dog at dejen røres godt sammen til den er helt ensartet, samlet og blød.
    Sæt dejen til at hæve i 60 minutter med et viskestykke over skålen.
    Kom mel ud på køkkenbordet og rul dejen ud på bordet med en kagerulle. Dejen skal måle cirka 82-85 cm. på den lange led (vandret).
    Rør tomatsovsen sammen og smør den ud på dejen.
    Drys med revet mozzarella og læg derefter skiver af pepperoni på.
    Skær dejen over på langs så der bliver to dele dej. Skær 20 strimler af både den nederste og øverste del de - 40 stykker i alt. Tag en strimmel dej og buk en kant i hver ende. Buk stimlen sammen på på midten på langs og twist den rundt ved et dreje hver ende i hver sin retning.
    Hvis du synes, at pizzatwisterserne er blev for lange kan de skæres over på midten. Jeg fik 40 styks ud af dejen.
    Læg pizzatwisterne på to plader med bagepapir på.
    Bag dem i en forvarmet ovn. Bagetid: 13-14 minutter ved 200 grader varmluft.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Michelle 16. oktober 2019 at 07:50

    Hej
    Måske er det mig der ikke er så skarp fra morgenstunden, men bliver nød til at høre:
    Du skriver 82-85 cm er det 82 lang og 85 bred eller hvordan?
    Når dejen er skåret på langs så man har to halve, er det så på den lange eller korte led du skære strimler og tvister dem?
    Håber det giver mening 😁

    • Svar Mie 19. oktober 2019 at 22:30

      Hej Michelle

      De 82-85 cm. er på den lange led / vandret. Jeg kan godt se, at det ikke er beskrevet godt nok i opskriften. Det retter jeg lige til om lidt. Jeg håber, at det giver mening nu?

      Jeg beklager det sene svar men pga. efterårsferien, er der længere svartid end normalt.

      God weekend :-)

  • Svar Michelle 19. oktober 2019 at 23:13

    Hej Mie
    Tak for svar 😁 hvad så med den korte led? 🙈😅
    De er bagt og smager skønt, de blev dog meget korte 😂

    • Svar Mie 22. oktober 2019 at 12:20

      Hej Michelle

      Mine pizzatwisters målte omkring 13-15 cm.
      Jeg har ikke målt dejen på den korte led men vil gætte på omkring 40 cm.
      Næste gang jeg bager dem igen, kan jeg lige måle efter.

      Godt at dine pizzatwisters blev gode trods de måske blev noget kortere ;-)

    Skriv din kommentar