Pitabrød med ølandshvedemel
Brød og boller

Pitabrød med ølandshvedemel

Pitabrød med ølandshvedemel
I forbindelse med den årlige økologiske uge som afholdes i hele landet, var vi på høstmarked. Her fik vi brugt et par hyggelige timer med at se på dyr og natur. Smagt lækre sandwich og chokolade og købt økologiske grøntsager og mel med hjem. Jeg har i længere tid søgt efter ølandshvedemel, da jeg gerne ville prøve at bage med det.

Økologisk ølandshvedemel fra grupe & meyer er malet på stenkværn og sigtet. Ølandshvede kommer fra Øland i Sverige og gør brødet saftigt, giver en god smag og har et højt indhold af protein og gluten.

Jeg har brugt min sædvanlige opskrift på pitabrød til disse med ølandshvede. Dog har jeg undladt sesamfrø, og så erstattet det almindelig hvedemel med ølandshvedemel. Pitabrødene fik en fin farve og konsistens, men jeg synes, at der manglede lidt salt i dem. *Jeg brugte 1 tsk groft salt med top, så til næste gang vil jeg bruge 2 tsk salt.
Brød bagt med ølandshvede kan hold sig friskt længere end brød bagt med almindelig mel, så du kan rolig gemme et par pitabrød til dagen efter. Kom dem i en frysepose med en clips på, så holder de sig rigtig godt.

Pitabrød med ølandshvedemel

Opskrift på pitabrød med ølandshvedemel

25 g gær
3 dl lunken vand
0,5 dl olie
1-2 tsk groft salt*
500 g økologisk ølandshvedemel

Fremgangsmåde

Opløs gæren i vandet. Rør olie og salt i.
Tilsæt mel og rør dejen grundigt sammen.
Stil dejen til at hæve med et viskestykke over i mindst en 1 time og gerne længere.
Form boller ud af dejen og tryk dem flade til pitabrød. Der bliver 9-10 store pitabrød ud af opskriften. Hvis pitabrødene er til børn, ville jeg nok vælge at lave dem mindre.
Læg dem på en plade med bagepapir og bag dem i ovnen.

Bagetid: 10-12 minutter ved 250°

Mængde

9-10 store pitabrød

Tidligere indlæg Næste indlæg

6 Kommentarer

  • Svar Mo 15. september 2013 at 09:49

    Hvor ser de bare flotte ud! Og tænk at det er så simpelt at lave sine egne pitabrød, det skal da helt sikkert prøves, så tak for opskriften :)

  • Svar Mie 15. september 2013 at 10:58

    Tak. Det er super let at lave sine egne pitabrød, og de smager så meget bedre, end dem man kan købe. Min anden opskrift pitabrød med sesam har fået stor ros fra dem, som har afprøvet opskriften. Det er en let dej at arbejde med, og resultatet bliver godt.
    God bagning :-)
    Hilsner fra Mie.

  • Svar Marina 15. september 2013 at 16:55

    MUMS hvor ser de bare skønne ud. Det er godt det er ved at være tid til aftensmad for jeg blev helt sulten…

    • Svar Michelle 14. august 2019 at 10:59

      Ville man kunne lave den med en anden type mel? Og evt hvilken? :)

      • Svar Mie 14. august 2019 at 20:41

        Lige disse har jeg kun lavet med ølandshvedemel. Men jeg vil tro, at du sagtens kan lave dem med andre typer mel også. Både almindelig hvedemel eller grovere mel.

        Hvis du vil købe ølandshevdemel, kan man få det i mange større supermarkeder :-)

  • Svar Mie 15. september 2013 at 19:32

    Hej Marina
    Tak. Mon det blev til pitabrød til aftensmad? :-)
    Hilsner fra Mie

  • Skriv din kommentar