Pastasalat med spinat og ristede hasselnødder
Salat

Pastasalat med spinat og ristede hasselnødder

Pastasalat med spinat og ristede hasselnødder

I sidste uge var der klassefest for Williams klasse, og alle familier skulle medbringe noget mad til fælles buffeten. Vi havde denne pastasalat med spinat og ristede hasselnødder med. Nok ikke den mest børnevenlige salat, men der var flere andre som havde skrevet sig på kyllingelår, boller, frikadeller, gulerodsstænger osv. så jeg tænkte, at det ikke gjorde noget, at der også var noget for de voksne.

I opskriften her har jeg halveret portionen, da den jeg lavede var kæmpe stor. Salaten kunne lige være i vores 6 liters Margrethe skål, så der var altså temmelig meget. Søren grinte, da han så hvor meget pastasalat, jeg havde lavet, og jeg må da også indrømme, at det ikke blev spist op. Der var alligevel nok for meget! Men det er var jo ikke til at vide, hvor sultne folk var, eller præcis hvor mange der kom til klassefesten – og der skulle jo ikke mangle ;-)

Pastasalat med spinat og ristede hasselnødder

Pastasalat med spinat og ristede hasselnødder

Antal 1 stor skål

Ingredienser

  • 500 g rå penne pasta
  • 100 g hasselnødder + lidt salt
  • 150 g soltrørrede tomater
  • 125 g frisk spinat
  • 285 g basilikum pesto
  • 200 g græsk feta

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter anvisningen på posen og lad den stå og dryppe af i en sigte.
    Hak hasselnødderne med en skarp kniv og rist dem et par minutter på en pande uden fedtstof. Drys lidt fint salt hen over de ristede hasselnødder og lad dem køle af i en skål.
    Skyl spinaten og tør den godt med papir eller et viskestykke. Kom den afkølede pasta ned i en skål og bland den med pasto. Skær de soltørrede tomater ud i små stykker og kom dem ned i salaten. Tilsæt hasselnødderne og spinaten og vend det hele godt sammen. Til sidst brækkes fetaen over i små stykker og blandes i salaten inden den serveres.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar lotte 23. marts 2016 at 00:53

    Den pastasalat lyder super lækker.

    • Svar Mie 23. marts 2016 at 23:04

      Tak, enkel men god :-)

      Rigtig god påske til jer.

  • Svar Sarah 19. juni 2017 at 11:27

    Lavede den til min klasse (8. Klasse) og de elskede den alle sammen :) Laver den helt klart igen! Super lækker:)

    • Svar Mie 19. juni 2017 at 12:09

      Hej Sarah

      Ej hvor dejligt at høre. Tak :-)

      Rigtig god dag.

      Hilsner fra Mie

    Skriv din kommentar