pastasalat med pesto
Salat

Pastasalat med pesto

pastasalat med pesto

Pastasalat med pesto – en nem og enkel opskrift på en virkelig god pastasalat. Der skal ikke bruges så mange ingredienser og dressingen består kun af grøn basilikum pesto, salatmayonnaise, lidt groft salt og oregano. Det hele blandes sammen, og så er der pasta pestosalat til aftensmad, madpakken eller buffet til fødselsdag.

Pasta pesto salat til mange

Hvis pastasalaten laves som tilbehør til kød eller kylling er der til cirka 8 personer. Det afhænger selvfølgelig af mængden der spises pr. person, men her hjemme passede det med at vi både havde til aftensmaden, frokost til mig dagen efter og børnenes madpakker.

pastasalat med pesto

Pastasalat med pesto

Antal 8 personer

Ingredienser
 

  • 500 g pastaskruer
  • 1 agurk
  • 150 g cherrytomater
  • 150 g majs på dåse
  • 1 rødløg
  • 350 g feta

Dressing

  • 130 g grøn pesto
  • 2 spsk. salatmayonnaise
  • 0,5 tsk. groft salt
  • 0,5 tsk. oregano

Sådan gør du
 

  • Kog pastaer i 10 minutter og lad dem dryppe af i en sigte. Lad pastaen køle helt af i køleskabet.
    Kom de afkølede pastaer ned i en stor skål.
    Skyl og skær agurken og tomaterne ud i passende små stykker og kom dem ned i skålen.
    Tilsæt majs og hak rødløget fint inden også det kommes i skålen.
    Tilsæt pesto, salatmayonnaise, salt og oregano og rør det sammen med grøntsagerne og pastaen.
    Til sidst kommes fetaen i salaten og det hele vendes sammen.
Har du prøvet denne opskrift?Følg med på Instagram eller send en kommentar nederst på siden
pastasalat pesto
pastasalat med feta

Pastasalat med pesto og feta

I denne opskrift er der kun tilsat feta i tern, men hvis salaten skal bruges som en måltidssalat, kan der for eksempel tilsættes kylling, skinke, en rest oksekød som skæres i strimler, avocado eller grovere grøntsager som gulerødder, broccoli, peberfrugt og kål i strimler. Du kan også komme kikærter i eller nødder. Der kan jeg anbefale mine saltmandler. De er virkelig gode, og dem bruger jeg ofte selv i salater.
De er utrolig nemme at lave, og de kan holde sig sprøde og knasende i mindst en uge. Jeg plejer, at opbevare dem i en glas-beholder med låg i køkøøenskuffen.

Hvilken pesto bruges der til pesto salat?

Jeg har brugt en helt almindelig grøn pesto med basilikum til min pesto pastasalat. Men om du bruger en grøn pesto med hvidløg eller persille har ikke den store betydning. Du kan også sagtens bruge en rød pesto med tomat eller peberfrugt. Brug den som du synes bedst om og tilsæt krydderier efter smag og behag.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar