Påskekage med citron og chokolade
Kage og dessert

Påskekage med citron og chokolade

Påskekage med citron og chokolade

I påsken fik vi denne her påskekage med citron og chokolade, da vi havde familien på besøg til påskefrokost. Vi var godt mætte efter frokosten, men da vi spiste over flere timer, var det fint med kage til kaffen sidst på dagen. Jeg havde dog lavet alt for meget kage, meget mere end vi kunne spise. Jeg troede ikke, at en kage ville være nok, så derfor havde jeg lavet to påskekager. For at den sidste kage ikke bare skulle gå til spilde, delte jeg et par stykker kage rundt til vores nærmeste naboer på vejen. Så fik jeg også lige sagt god påske, og de fik sig et stykke kage til eftermiddagskaffen.

Jeg tænker, at kagen også sagtens vil kunne bruges som en sommerkage eller en fødselsdagskage. I stedet for påskeæggene kunne man fx. pynte med friske bær, kandiserede mandler, fintrevet citronskal, chokolade-pynt eller karamel.

Efter kagen er lavet, skal den stå på køl i et par timer til smørcremen sætter sig. Både skummet og smørcremen smager bedst, når det er helt koldt. Så opbevar kagen på køl til den skal spises, eller hvis der er en rest tilbage.

Påskekage med citron og chokolade

Påskekage med citron og chokolade

Påskekage med citron og chokolade

Antal 10 stykker

Ingredienser

  • 3 gode og tykke lagkagebunde

Citronskum:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 3,5 spsk. citronsaft

Chokoladeskum:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 100 g mørk chokolade

Smørcreme:

  • 125 g blødt smør
  • 1,5 tsk. vaniljesukker
  • 250 g flormelis
  • 7 spsk. sødemælk

Pynt:

  • Mørk chokolade
  • 3 marcipan påskeæg

Sådan gør du

  • Pisk fløden til flødeskum i to skåle (2,5 dl fløde i hver skål). Tilsæt citronsaften i den ene skål og pisk lidt igen – så saften blandes med flødeskummet. Skyl piskerisene så de er klar til chokoladeskummet.
    Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen og hæld den i flødeskummet. Pisk med det samme i et minuts tid, så chokoladen og flødeskummet blandes godt. Skyl piskerisene så de er klar til smørcremen.
    Piske smørret sammen med vaniljesukkeret til det er let og luftigt. Tilsæt flormelis og pisk igen. Kom mælken i lidt af gangen imens der piskes. Pisk smørcremet indtil den er blød og luftig.
    Kom citronskum på den nederste lagkagebund og kom en lagkagebund ovenpå. Kom chokoladeskummet på bund nummer to og kom den tredje lagkage bund ovenpå chokoladeskummet. Slut af med at komme smørcremen på toppen af kagen med en kagespartel eller dejskraber.
    Pynt kagen med fintskåret mørk chokolade og marcipan påskeæg.
    Stil kagen på køl i et par timer til smørcremen har sat sig. Opbevar påskekagen på køl – så smager skummet og cremen bedst.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Wanda 31. marts 2016 at 09:06

    Tak for kage uhmmm hvor den smagte.
    Den kan spises til enhver tid og højtid :)
    Knus fra Wanda

    • Svar Mie 31. marts 2016 at 09:56

      Det var så lidt. Dejligt at høre at I kunne lide den :-)
      God dag. Knus fra Mie

    Skriv din kommentar