Ostechips

Ostechips
En aften lavede jeg denne tallerken som tilbehør til vores aftensmad. En tallerken med grøntsager, frugt og ostechips. Ostechipsene er yderst simple at lave, og så smager de godt. Det tager ikke mere end 10 minutter at lave dem, og de består ikke af andet end revet ost, som er bagt i ovnen. Du kan bruge lige den ost, som du synes bedst om eller blande forskellige oste-typer, hvis du har lidt rester.

Mine drenge kunne rigtig godt lide ostechipsene, så jeg har efterfølgende lavet dem som en eftermiddags-snack også sammen med lidt blandet grønt. På denne tallerken er der gulerødder, agurker, æble og pomelo. Ostechipsene kan også spises til en salat, i en burger eller til suppe. Husk at lade dem køle helt af inden de spises, for ligesom med småkager skal de ligge lidt, inden de bliver sprøde og knasende.

Ostechips
Opskrift på ostechips

Ost. Revet mozzarella, cheddar eller en anden type ost som kan bages

Fremgangsmåde

Kom to stykker bagepapir på en plade. Fordel osten ud på bagepapiret i små bunker og bag dem i ovnen til de er gyldne ved 200°. Når ostechipsene er færdige flyttes de over på en rist eller tallerken, til de er kølet helt af og er blevet sprøde.

Mængde

Cirka 15-20 ostechips ud af 200 g ost


Kommentarer

Ostechips — 2 kommentarer

  1. Hej!
    Det lyder super spændende med ostechips, men jeg har lige et par spørgsmål… :-)
    – hvorfor to stykker bagepapir? Skal det ene stykke oven på?
    – Hvordan får du formen? Ligger du osten i et tyndt lag på pladen?
    – Hvor lang tid giver du dem ca. i ovnen?

    Glæder mig til at prøve dem :-)

    /Line

  2. Hej Line

    Grunden til de to stykker bagepapir er for at pladen ikke bliver fedtet af osten, og så chipsene bliver sprøde. Det skulle jeg nok have forklaret :-)

    Ja, osten lægges i et tyndt lag, i cirkler på bagepladen.

    Jeg kan ikke huske hvor længe, jeg plejer at give dem. Prøv med 10-12 minutter. De er færdige, når de er gyldne og har den let brune kant.

    Hilsner fra Mie

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.