Orientalsk risret
Aftensmad

Orientalsk risret

Orientalsk risret

Opskrift på en orientalsk risret med en masse skønne krydderier, hakket oksekød, ris og grøntsager. Der bliver en stor portion ud af opskriften, så til en familie på fire vil der være mad til to dage.

Der skal bruges en del forskellige ingredienser i risretten, men den er ikke svær at lave. Hvis I ikke vil spise det samme flere dage i træk, kan retten godt fryses ned. Kom mindre portioner i fryseposer med en clips på eller i beholdere med låg som egner sig til fryseren.

En nem ris ret.

I min opskrift på orientalsk risret er der brugt hvidløg, karry, cayennepeber, spidskommen og gurkemeje. Alt sammen skønne krydderier som tilføjer god smag til retten uden at den er stærk. Jeg har brugt frosne ærter, peberfrugt, gulerødder og spidskål, men der kan også bruges grøntsager som broccoli, majs, løg eller squash. Hvis du ikke vil have at grøntsagerne kommer til at fylde for meget i forhold til risene, kan du med fordel skære alle grøntsager ud i små tern og stykker.

Se flere tips til indisk risret under opskriften.

Orientalsk risret

Antal 8 personer

Ingredienser

  • Smør til at stege i
  • 1 stort fed hvidløg
  • 2 tsk. karry
  • 3 tsk. gurkemeje
  • 0,5 tsk. cayennepeber
  • 0,5 tsk. spidskommen
  • 1000 g hakket oksekød
  • 1 terning bouillon
  • 2 dl vand
  • 125 g frosne ærter
  • 4 gulerødder
  • 2 røde snack peberfrugter
  • 1 spidskål
  • Salt og peber
  • 8 dl ris
  • 18 dl vand

Sådan gør du

  • Start med at skylle og skære grøntsagerne så de er klar (læs nærmere beskrivelse længere nede i opskriften).
    Smelt smør eller olie i en gryde eller høj sauterpande. Kom presset hvidløg ud på panden sammen med krydderierne og vend det rundt i et minuts tid.
    Tilsæt kødet og steg det til det er brunet.
    Kom bouillon og 2 dl vand i gryden og lad det simre. Herefter tilsættes ærterne, gulerødder skrællet og i små tern, peberfrugt i små tern og spidskål i tynde strimler.
    Kom risene i gryden sammen med det meste af vandet. Hold gerne igen med vandet så du bedre kan tilpasse mængden efter hvor meget retten "suger".
    Lad risene koge i 18-20 minutter i gryden til de er møre. Tilsæt mere vand undervejs i kogningen.
    Smag retten til med salt og peber inden den spises.
Ris ret

Risret med oksekød.

I opskriften har jeg brugt hakket oksekød. Der kan også bruges hakket svinekød eller kylling. Hvis du har en rest steg fra en oksekød kan det eventuelt skæres i helt fine strimler og bruges i stedet for hakket kød. Jeg tror også, at det vil smage godt med små stykker af kogt kylling eller ovnkylling.

Opbevaring og frys af orientalsk risret.

Når vi har rester eller mad nok til to dage som med denne ret, plejer jeg at komme resterne i glasbeholdere med låg og så i køleskabet. Så er det nemt lige at varme en rest op i mikroovnen til frokost eller aftensmad.

De bøtter vi har kan også komme i fryseren, men ellers kan man også komme rester i fryseposer. Det er bare lidt nemmere med bøtterne, synes jeg, fordi de kan komme i ovn eller mikroovn.

Prøv også: Denne opskrift på tomatrisotto – en lækker cremet risotto lavet med Arborio ris og purerede tomater.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar