Orangestænger med chokolade
Snack og sødt

Orangestænger med chokolade

Orangestænger med chokolade

Sidste år lavede jeg disse små skønne orangestænger med chokolade, og nu har jeg lavet dem igen. Jeg fik ikke delt opskriften, så det må jeg få gjort nu. Jeg har netop lige lavet orangestængerne igen for at teste opskriften endnu en gang. Jeg havde en del notater fra sidste år, men skulle alligevel lige have opskriften genopfrisket.

Orangestænger med chokolade til jul.

Orangestængerne kan nydes i julen sammen med alle de andre skønne julelækkerier som småkager og konfekt. Jeg synes, at de smager super godt sammen med marcipan, og så er orangestængerne lidt anderledes end det juleguf som ellers ofte spises i juletiden. De er både søde og syrlige på samme tid, og der skal ikke bruges mere end et par ingredienser.

Orangestænger med chokolade

Antal 18

Ingredienser

  • 1 stor økologisk appelsin
  • 1,5 dl sukker
  • 3 dl vand
  • 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skær appelsinen over og pres saften forsigtigt ud uden at skællen går i stykker. Skær derefter de to halve stykker appelsin over på midten så du har fire stykker appelsin. Skær alt indmaden ud og brug en en spiseske til at skrabe det sidste ud med. Indmaden kan selvfølgelig spises - men skal ikke bruges her i opskriften.
    Det kræver lidt tålmodighed at få alt det hvide skrabet væk.
    Skær appelsinen ud i helt tynde strimler. Du kan selv vælge hvor korte eller lange de skal være. Brug en skarp kniv til at skære det sidste hvide fra skrællen, når du har skåret appelsinen ud i små stykker.
    Kom vand og sukker i en lille gryde og lad det koge op, så det bobler.
    Kom appelsinskrællerne ned i det kogende vand og lad det stå og boble. De skal koges i 10 minutters tid.
    Tag gryden af komfuret og lad den køle lidt af inden den sættes på køl (med en bordskåner under) i en time. Hvis det er koldt nok uden for kan gryden også sættes udendørs.
    Tag appelsinskallerne op en af gangen og læg dem på et stykke bagepapir med mellemrum imellem. Lad skallerne tørre i et par timer og smør dem derefter en af gangen med mørk chokolade.
    Der bliver 18-26 stænger afhængig af størrelsen.
    Nyd de lækre orangestænger i julen sammen med lidt konfekt eller marcipan til.
Kandiserede

Opbevaring af kandiserede appelsiner.

Opbevar de kandisrede appelsinstænger i en beholder med låg i køleskabet. De smager allerbedst, når chokoladen er helt kold. Hvis du mere er til mælkechokolade, kan det selvfølgelig også godt bruges. Jeg synes, at appelsin og mørk chokolade er sådan en god kombination. Jeg kan bedst lidt helt mørk chokolade med et højt kakaoindhold. Det bruger jeg også, når jeg laver romkugler. cookies og chokoladekage.

Appelsinstængerne kan spises som konfekt, til at pynte julekager med eller på chokolademousse. Lav dem eventuelt helt små eller i små bitte tern som dyppes i chokolade.

Hvis du prøver mine orangestænger med chokolade, må du meget gerne sende mig en kommentar. Jeg vil mægtig gerne høre, om du er lige så begejstret for dem, som vi er herhjemme. Her i huset bliver orangestængerne en fast tradition sammen med den øvrige konfekt og de hjemmebagte julekager.

Læs også: Rocky road | Chokolade åkander.

Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.

Tidligere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar