Opskrifter til påskefrokosten

Opskrifter til påskefrokosten

Jeg er her stadig, men bloggen har stået stille i et par uger på grund af sygdom og ferie.
Vi kom hjem fra en rigtig dejlig ferie sydpå sent søndag aften, mere om det kommer på bloggen.
I dag skal det nemlig handle om opskrifter til påskefrokosten. Det er jo påske lige om lidt, og mange af jer skal sikkert påske-hygge med familie og venner. Vi skal både til påskefrokost med min familie, og så får vi også gæster her i påsken. Derfor har jeg her samlet nogle af de retter og søde sager, som jeg plejer at lave til vores påskefrokoster til inspiration.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig påske :-)
Mon ikke vi snart kunne få lidt solskin og forårsvejr. Det kunne være så lækkert, snart at kunne komme i have og ud at gå lange ture.

Opskrifter til påskefrokosten

Opskrifter til påskefrokosten

Forrige år lavede jeg denne super lækre hønsesalat med kogt kylling, æbletern, brøndkarse og små sprøde stykker bacon. Den smager virkelig godt, så den skal jeg lave igen i år, når vi skal hygge med familien.

Opskrifter til påskefrokosten

En anden rigtig lækker pålægssalat til påskefrokostbordet er denne opskrift på nem æggesalat. Det er en simpel og hurtig æggesalat som kan laves på cirka 15 minutter.

Opskrifter til påskefrokosten

Jeg elsker denne spinatroulade med skinke. Den pynter så fint på påskebordet, og så smager den godt! Rouladen kan laves en dag i forvejen og ligge på køl, til den skal spises.

Opskrifter til påskefrokosten

Wienersalat har jeg lavet rigtig mange gange både til frokoster og påske. Det smager så godt og er efter min mening en helt overset og glemt pålægsaalat.

Opskrifter til påskefrokosten

Efter frokosten må der gerne være lidt sødt til kaffen, og det kunne fx. være denne flotte påskekage med citron og chokolade. På toppen er den pyntet med revet mørk chokolade og påskeæg med marcipan.

Opskrifter til påskefrokosten

I stedet for en kage kunne man også servere en dessert. Der synes jeg, at citronfromage er virkelig lækkert, og den kan også forberedes dagen inden. Chokolade kan eventuelt udskiftes med små chokoladeæg for at gøre citronfromagen mere påske-festlig.

Opskrifter til påskefrokosten

Sidste år lavede jeg chokoladebrud med påskeæg og mandler. Er de ikke fine? :-)
De er nemme at lave, og der skal kun bruges fire ingredienser.

Opskrifter til påskefrokosten

Den sidste opskrift som jeg vil dele med jer er disse Bountykugler. De er et sikkert hit hos både børn og voksne, og så smager de SÅ meget bedre, end dem man kan købe.

Følg Madling.dk på Facebook – Instagram – Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *