Nutella-kager
Kage og dessert

Nutella-kager

Nutella-kager

Hvis du følger med på Facebook og Instagram, har du sikkert læst om, at vi har måtte aflyse vores rejse. William fik skoldkopper næsten lige inden, vi skulle afsted, og mandag aften fik Malte to prikker, så nu har også han skoldkopper. Vi havde fået fornyet pas, var alle fire blevet vaccineret, og det var lige før at kufferterne stod klar og pakket. Det er SÅ ærgerligt, og vi håber virkelig, at vi vil få mulighed for at komme på en anden rejse.

I stedet for at holde ferie, har vi besluttet at Søren tager på arbejde, og så er jeg hjemme med drengene i denne uge, eller hvor længe det nu kommer til at tage. Jeg har læst mig til, at skoldkopper tager en uges tid, men hos nogen helt op til 10-14 dage. Jeg håber ikke, at drengene bliver alt for hårdt ramt, eller at forløbet bliver langt. Det er jo ikke det mest spændende at være ramt af skoldkopper, specielt ikke når man tænker på, at vi nu kunne have siddet nede i varmen. Malte forstår det ikke rigtigt, men William er rigtig ked af det. Han har flere gange spurgt, “mor hvad tror du, at vi ville lave nu, hvis vi var kommet på ferie?”.

Vi har ikke lavet så meget i går mest bare set tegnefilm, spillet på Ipad’en og læst i bøger. Vi har bogen om Willi, som får skoldkopper, og den vil Malte høre igen og igen. Til formiddag lavede vi Nutella-kager, som vi hyggede med efter frokosten. Kagerne er meget nemme at lave, og der skal kun bruges tre ingredienser. Det er da nemt!

DSC06330-001

Nutella-kager

Opskrift på Nutella-kager

2 æg
100 g hvedemel
150 g Nutella

Fremgangsmåde

Rør æg, hvedemel og Nutella godt sammen. Kom dejen ned i små mini muffinsforme og sæt dem i midten af ovnen på en bageplade.
Bagetid: Cirka 7-8 minutter ved 175° (varmluft) Test eventuelt med en kødnål eller skarp kniv om kagerne er færdige, inden du tager dem ud af ovnen. De må gerne være bløde, men skal ikke være flydende.

Mængde

12 Nutella-kager

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Sysleren 17. juni 2015 at 22:04

    Øv med aflyst ferie. Jeg håber, at det bliver en mild omgang skoldkopper, der kan kureres med de lækre nutellakager. Herhjemme kalder vi skoldkopper for ‘de røde djævle’. Selvom børnene ikke nødvendigvis er synderligt påvirket, er det virkelig en bister sygdom, der kræver en ret så familievenlig arbejdsplads eller et godt netværk.

    • Svar Mie 18. juni 2015 at 14:34

      Ja, det er så øv med ferien!
      Den positive del (hvis man skal finde en), er at de har fået det samtidigt. Så er der ikke flere skoldkopper til os.

      Drengene er heldigvis ikke så generet af kløe, men de er begge trætte og utilpasse og har mange skoldkopper. Jeg håber, at der er bedring på vej :-)

    Skriv din kommentar