Nudler med kylling og grøntsager
Aftensmad

Nudler med kylling og grøntsager

Nudler med kylling og grøntsager

Nudler med kylling og grøntsager – en nem og god opskrift på stegte nudler.

Mine børn kan begge to så godt lide nudler. De får det faktisk tit, hvor Søren og jeg så spiser noget andet. Vi kan også godt lide nudler men gider ikke at spise det lige så ofte.
I denne opskrift på nudler med kylling og grøntsager har jeg lavet en marinade af citronsaft soya, sesamolie, salt og peber som jeg har hældt over kylling og de stegte nudler.
Det giver noget mere smag uden at retten bliver stærk. Ingen af os er nemlig til stærk mad, men er man det, kan der tilsættes chili under stegning.

For at det skulle være nemt og gå lidt hurtigt den dag brugte jeg en færdig købt salat bowl. Der var både kål, forårsløg, gulerødder, majs og peberfrugt i så den passede fint til nudlerne. Man kan jo også bare snitte sige egne grøntsager, og få brugt dem der er i køleskabet.

Sesamolie som er brugt i opskriften kan købes i større supermarkeder. Det har en god men særlig smag og giver noget ekstra til retten. Jeg har smagt marinaden til, så den blev som vi bedst kunne lide den, og det samme kan du gøre. Er I ikke helt så meget til soya, kan der tilsættes mere hvidløg, citron eller chili.

Er der rester tilbage fra aftensmaden kan de gemmes på køl i en beholder med låg. Så er der til en nem omgang frokost dagen efter – enten varm eller kold. Vi bruger tit små rester fra aftensmaden til drengenes madpakker, og jeg er sikker på, at William ville synes godt om, at få en rest stegte nudler med kylling til frokost.

Flere opskrifter med nudler:
Salat med kylling, nudler og sesamolie og nudel-taffel.

Stegte nudler

Nudler med kylling og grøntsager

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 250 g nudler
  • 3 spsk. sesamfrø
  • Olivenolie
  • 0,5 fed hvidløg
  • 650 g kyllingeinderfilet
  • 1 tsk. citronsaft
  • 5 tsk. soya
  • 1 tsk. sesamolie
  • Salt og peber
  • 250 g kål, forårsløg, gulerødder, majs og peberfrugt (jeg brugte en færdigkøbt salat bowl)

Sådan gør du

  • Kog nudlerne efter anvisningen på pakken og lad dem dryppe af i en sigte.
    Rist sesamfrøene på en pande uden fedtstof. Tag dem af komfuret når de er lysebrune og begynder at "poppe". Hæld sesamførene i en skål til de skal bruges.
    Skær kyllingen ud i små stykker.
    Kom lidt olie ud på en stor pande sammen med presset hvidløg og tilsæt derefter kyllingen. Steg den til den er gennemstegt.
    Kom citronsaft, soya, sesamolie og salt og peber ned i en lille skål og rør det sammen. Hæld blandingen ud over kyllingen på panden og vend det rundt.
    Kom til sidst grøntsagerne ud på panden og giv dem et par minutter uden at de bliver alt for bløde.
    Pynt med de ristede sesamfrø og server retten.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk
Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Anne 16. september 2020 at 14:03

    Det virker som om du tilføjer grøntsager to gange ila opskriften til sidst?

    • Svar Mie 17. september 2020 at 10:06

      Det har du ret i. Der var sneget sig en lille fejl ind – det er rette nu :-)

    Skriv din kommentar