Morgenmad med æg
Morgenmad

Morgenmad med æg

Morgenmad med æg

Opskrifter på æg til morgenmad og æg til brunch.

Jeg har ryddet op i mine billeder, og der dukkede en del billeder af morgenmad med æg op.
Jeg tror, at jeg har delt flere af dem på Instragram – men uden opskrifter. Derfor kommer her et samlet indlæg med inspiration til morgenmad med æg og ideer til morgenmad med æg.

Jeg er ikke en af dem som vågner op og føler sult. Der kan gå flere timer, før jeg har lyst til noget at spise. Det er ikke fordi jeg ikke bryder mig om morgenmad. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide det, og især i weekenden synes jeg det er hyggeligt, at vi har god tid spise sammen. Ofte gør vi det på den måde i weekenderne, at drengene får morgenmad tidligt, og så spiser vi senere på morgnen en fælles morgenmad alle fire. Det er måske lidt utraditionelt, men det fungerer godt for vores familie.

Her under kan I se opskrifter på lækker morgenmad med æg.

Røræg med koldhævede boller

Røræg med koldhævede boller

De her koldhævede boller her har jeg lavet rigtig mange gange. De indeholder få ingredienser, er nemme og hurtige at røre sammen og så stilles dejen bare på køl natten over. Nogen gange blander jeg grovere mel i dejen eller kommer nødder i. Den første gang jeg afprøvede dejen, lavede jeg dem i denne udgave, boller med mandler.

Æg i toastmaskine

Æg i toastmaskine

Vi har to toastmaskiner, og den ene bruger vi til at lave æg i. Æggene piskes sammen i en skål sammen med salt og peber og hældes direkte på toastjernet uden brug af fedtstof. Det er super smart og nemt at lave, men det kræver selvfølgelig at toastmaskinen rengøres grundigt efterfølgende. 

Røræg med bagte tomater, bacon, timian og stenalderbrød

Røræg med bagte tomater, bacon, timian og stenalderbrød

Røræg og bacon er lavet på en pande og anrettet i en skål. Cherrytomaterne er bagt i ovnen, og øverst er der pyntet med frisk timian. Rugbrødet er et stenalderbrød uden mel, og ved siden af er der ostestave samt lidt frugt og mørk chokolade. 

Morgenmad med æg

Røræg i toastbrød med brøndkarse

Jeg plejer at lave røræg ud af æg, en smule mælk og salt og peber. Vendt på panden i smør og så er det klar. I toastbrødet her har jeg brugt et glas til at lave et hul i midten af brødet. Brødet er brunet på panden sammen med ægget. På toppen er pyntet med brøndkarse. I det lille glas er der kold græsk yoghurt, et par blendet jordbær (uden andet tilsat) og så lidt hasselnødder på toppen. 

Æggewraps med pølser og grønt

Æggewraps med pølser og grønt

Morgenmaden her er fra pinseferien. Drengene og jeg var tidligt oppe og vækkede far med morgenmad. Til en æggewrap bruger jeg 2 æg, en sjat mælk, salt og peber samt smør til stegning. Lad smørret smelte på en stor pande og hæld æggeblandingen ud på panden. Når den ene side er stegt færdig, vendes æggewrappen forsigtigt om på den anden side ved hjælp af to paletknive. Lad den anden side stege færdig og kom det fyld i som du synes bedst om. 

Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Dorte / familiefletninger 11. juni 2014 at 21:15

    Mums – det ser lækkert ud. Herhjemme kører vi sammen morgenmadsmodel i weekenden. Tvillingerne er ofte sultne med det samme de står op, Lilith sover typisk både længere og vil godt lige først vågne i sofaen, så de yngste får serveret første omgang morgenmad tidligt og så spiser vi allesammen igen 1-2 timer efter. De går under kælenavnet hobitterne herhjemme af samme årsag :-)

  • Svar Mie 13. juni 2014 at 08:45

    Hej Dorte
    Tak skal du have.
    Ja, sådan er det også her. Min den yngste er sulten med det samme, og storebror har brug for lang tid til putte og vågne i eget tempo.
    God weekend til dig og din familie.
    Hilsner fra Mie

  • Skriv din kommentar