Miniburgere på spyd
Aftensmad

Miniburgere på spyd

 Miniburgere på spyd

Sidst vi havde gæster på besøg til aftensmad, havde jeg lavet tapas. Der var en del forskellige retter både til voksne og børn. Til børnene (og de voksne) havde jeg blandt andet lavet de her små miniburgere på spyd. De er lavet med små bøffer som er krydret med mild paprika, salt og peber. Der er hverken tilsat løg eller stærke krydderier, for så ved jeg, at Malte ikke vil spise dem. Han skal helst have den helt milde udgave, og gerne så han kan se grøntsagerne ;-)

Udover at bruge miniburgerne til tapas kunne man også bruge dem til en børnefødselsdag, studenterfest eller fest i haven. Osten som jeg har sat på er en mild cheddarost. Den nåede (desværre) ikke at smelte, det smager ellers bedst, synes jeg. Så hvis man gerne vil have smeltet ud, kan man lægge et lille stykke ost på bøfferne, imens de stadig er på panden.

Server de små miniburgere på spyd sammen med ketchup, mayonnaise eller denne dressing som jeg har brugt til Big Mac salat. Den er rigtig god og minder meget om den originale dressing.

Se også:
Burgerboller med rosmarin
Børnevenlig fiskeburger

 Miniburgere på spyd

Miniburgere på spyd

Antal 26 stk.

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • Salt og peber
  • 2-3 tsk. mild paprika
  • Smør til at stege i
  • Icebergsalat
  • 13 små tomater (fx. ovale San Marzano tomater)
  • Cheddarost
  • Små spyd eller madpinde

Sådan gør du

  • Kom kødet ned i en skål og rør det sammen med krydderne. Det letteste er nok at bruge hænderne, så krydderierne bliver æltet godt ind i farsen.
    Form 26 små bøffer og læg dem klar på en tallerken.
    Skyl salaten og knæk den over i små stykker.
    Skyl også tomaterne og skær dem over på midten.
    Skær små stykker cheddarost så de også er klar til at komme på spydene.
    Steg bøfferne på en stor pande i smør eller margarine til de er gennemstegte.
    Sæt en bøf på hver pind og derefter ost - salat og til sidst tomaten.
    Server eventuelt miniburgere sammen med ketchup til.

Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar