Min grønne tallerken uden kød
Salat

Min grønne tallerken uden kød

Min grønne tallerken uden kød

I sidste uge lavede jeg denne skønne grønne tallerken fuld af farver.
Det sker sjældent, at vi får aftensmad, uden at der er kød til. Jeg kan godt undvære kød en gang imellem, men det kan Søren næsten ikke. Han synes, der skal kød til, for at han bliver mæt. Det er nok en mandeting – er det ik? ;-)
Jeg har planer om at lave flere grønne tallerkener fremover. Så kan vi supplere med kød ved siden af til Søren og drengene. Jeg synes, at det smagte smadder godt med de mange grøntsager, og at det var en rar måde at blive mæt på.

Opskriften her er kun til to personer, da jeg havde lovet drengene biksemad. De er nu ellers begge temmelig gode til grøntsager, men jeg er ikke sikker på at kryret bulgur lige er dem. De søde kartofler ved jeg, at de kan lide. Dem har jeg lavet mange gange som sweet potato fries med dip og sweet potato fries med parmesan. Det var første gang, at jeg prøvede at krydre dem med paprika, men det blev super godt, så det skal prøves igen!

Min grønne tallerken uden kød

Opskrift på min grønne tallerken uden kød

Salat mix af babyblade
Rød peberfrugt
Agurk
Forårsløg
Kikærter – kogte

Bulgur i tomat:
100 g grov bulgur
Olie
2 tsk ketchup
3 dl vand
Havsalt
Peber

Ærtedip:
2 dl frosne ærter
0,5 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
Havsalt

Søde kartofler i tern med paprika:
3 små søde kartofler
Olivenolie
Havsalt
Paprika

Fremgangsmåde

Kikærter
Kog kikærterne efter anvisningen på pakken og sæt dem på køl. Kikærter skal koge ret længe, så de kan eventuelt laves en dag i forvejen eller købes færdigkogte.

Ærtedip
Hæld kogende vand over ærterne og kom dem op i en skål. Tilsæt presset hvidløg, olivenolie og en smule salt. Brug en stavblender til at blende ingredienserne sammen i 1-2 minutter. Sæt ærtedippen på køl til den skal bruges.

Søde kartofler med paprika
Skræl og skyl kartoflerne og skær dem ud i tern. Kom bagepapir på en plade og læg kartoflerne på plade. Hæld lidt olivenolie over kartofler og drys med havsat og paprika. Kom kartoflerne i forvarmet ovn. Bagetid: 18-20 minutter ved 200°. Kig til kartoflerne undervejs og vend dem rundt så der kommer paprika på alle siderne.

Bulgur i tomat
Kom cirka 0,5 cm. olie i en lille kasserolle og tænd for komfuret. Tilsæt bulguren når olien er varm og bland det sammen. Tilsæt ketchup og rør det hurtigt sammen med bulguren, så det ikke brænder på. Hæld vandet i gryden og lad bulguren koge ved svag varme i 12-15 minutter. Smages til med salt og peber. Jeg plejer, at bruge godt med peber, da jeg synes det godt må være krydret.

Skyl salatbladene og anret dem på to tallerkener. Skyl og skær peberfrugten og agurk ud i stave og læg dem på tallerkenerne. Læg de kolde kikærter i den ene side efterfulgt af bulgur og søde kartofler. Kom ærtemosen i midten af tallerken og pynt med forårløg.

Mængde

2 personer

Du kan følge bloggen på Facebook – Instagram – Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Wanda 10. august 2016 at 07:15

    Ser lækkert ud :)

    • Svar Mie 10. august 2016 at 09:39

      Tak Wanda og god dag :-)

    Skriv din kommentar