Millionbøf
Aftensmad

Millionbøf

Millionbøf
Millionbøf opskrift med kartoffelmos, asier og rødbeder.

Her hjemme elsker vi alle fire millionbøf. Det er ikke noget jeg laver så ofte, men det er bestemt en ret, vi alle holder af. Det var faktisk den første ret som min ældste søn fik som favoritret, og den yngste har været mindst lige så begejstret, de gange jeg har lavet det.

Jeg kan bedst lide klassisk millionbøf som den gammeldags millionbøf med kartoffelmos og brun sovs. Denne gang har jeg blandet gulerødder i kartoffelmosen. Det giver mosen lidt ekstra smag, sødme og en ret flot farve. Kartoffelmos med gulerødder kan bestemt anbefales, og det vil jeg helt sikkert lave igen en anden gang. Det giver også lidt ekstra til mosen, hvis man godt kan lide en grovere kartoffelmos. Der kan også blandes jordskokker, pastinakker eller persillerod i.

Jeg har brugt madlavningsfløde og mælk til denne opskrift, men jeg har et par andre opskrifter på bloggen med gammeldags kødsovs lavet med piskefløde. Der er blandt andet denne opskrift på millionbøf med kartoffelmos og millionbøf med bagt karoffelmos, hvor du også kan se, hvordan man laver millionbøf.

I weekenden var vi på høstmarked, og der fik vi købt lækre økologiske grøntsager. Blandt andet store løg, kartofler og bredbladet persille. Jeg elsker persille og kunne næsten spise det på alt mad. Min familie er dog ikke enige med mig, så jeg prøver at begrænse persille pynten. Lidt pynt kom der dog på millionbøffen og så fik vi syltede rødbeder og asier ved siden af.

Opskriften er beregnet til cirka fire personer. Hvis I har rester tilbage, kan de godt gemmes til dagen efter og varmes igen eller laves om til millionbøf i ovnen.

Du kan se mange flere lækre opskrifter på mormormad her.

Millionbøf opskrift

Millionbøf

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • Smør til stegning
  • Et stort løg
  • 1 terning oksebouillon
  • 250 ml madlavningsfløde
  • 1 dl mælk
  • Salt og peber
  • Kulør
  • Sovsejævner

Kartoffelmos:

  • 18 små/mellem kartofler
  • 5 gulerødder
  • 1 klat smør
  • 0,5-1 dl mælk
  • 0,5- tsk. salt

Sådan gør du

  • Skræl gulerødderne og kartoflerne og kog dem i 20-25 min. De må godt være bløde, så er det lettere at røre mosen. Tilsæt en klat smør og mælk og smag til med salt.
    Brun kød og hakket løg i en gryde. Tilsæt bouillon, madlavningfløde og mælk. Kom kulør og jævner i og smag til med salt og peber.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar