opskrift på millionbøf med spaghetti
Aftensmad

Millionbøf med pasta

opskrift på millionbøf med spaghetti

Millionbøf med pasta – en børnevenlig opskrift på millionbøf med spaghetti.

Da William var lille var en af hans favoritretter millionbøf. Nu er det blevet en af de retter, som Malte rigtig godt kan lide, og jeg laver det både med kartoffelmos eller pasta til. I denne opskrift er det millionbøf med pasta til, og det er både nemt og hurtigt at lave.

Millionbøf laves af hakket oksekød og kan krydres efter smag og behag. Der kan tilsættes grøntsager i kødet som for eksempel løg, perleløg, små stykker af peberfrugt, revet gulerødder, broccoli og meget andet. Jeg lave mest den helt klassiske udgave af millionbøf med oksekød, løg og en brun sovs. Ved siden af plejer vi at få en salat, gnaver-grønt eller råkost.

Du kan også lave millionbøf med mælk eller en blanding af mælk og fløde. Nogen gange bruger jeg en lille piskefløde og kommer et par deciliter mælk i. Sovsen kan jo altid jævnes, men det smager nu bedst, hvis den ikke er helt tynd.

Hvis du synes, at der skal ekstra smag i retten, kan du krydre med frisk hvidløg, hvidløgspulver eller paprika. Du kan også tilsætte hvidløg sammen med løgene, når de svitses på panden.

Millionbøf med spaghetti.

Millionbøf kan som tidligere nævnt både laves med kartoffelmos og pasta. Men man kan også spise det sammen med kogte kartofler, ris eller spaghetti. Vi kan faktisk lide alle kombinationerne her hjemme, så jeg skifter mellem tilbehøret.
Skal det gå hurtigt og nemt kan man lave kogte ris eller pasta til, og er der mere tid til madlavningen laver jeg gerne kartoffelmos eller små kogte kartofler som tilbehør.

Opskriften er beregnet til 6-8 personer. Rester kan godt gemmes og genopvarmes dagen efter. Så er der til frokosten eller nem aftensmad.

Læs også: Du kan se mange flere familie- og børnevenlige retter her.

Millionbøf med pasta
Pasta

Millionbøf med pasta

Antal 8 personer

Ingredienser

Millionbøf

  • 1000 g hakket oksekød
  • Smør til at stege i
  • 1-2 løg
  • 1 terning bouillon med oksekød
  • 500 ml piskefløde
  • Kulør
  • Salt og peber
  • Eventuelt jævner

Pasta

  • Pastaskruer, penne eller lignende

Sådan gør du

  • Hak løget fint eller riv det på et rivejern og svits det i en gryde eller sauterpande med smør.
    Tilsæt kødet og steg det til det er brunet. 
    Tilsæt bouillon sammen med fløden og rør sovsen rundt. Kom kulør i til du synes, at sovsen har en tilpas farve. 
    Smag retten til med salt og peber og kom sovsejævner i hvis sovsen er for tynd. 
    Sæt en stor gryde med vand og lidt salt til at koge. Kog pastaerne efter anvisningen på posen. Imens kan kødet stå ved lav varme eller med et låg over gryden.
Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar