Meyers koldhævede boller
Brød og boller

Meyers koldhævede boller

Meyers koldhævede boller

Meyers koldhævede boller – rustikke boller bagt med surdej.

Meyers koldhævede boller med rugmel, hvedemel og surdej. Se her hvordan du selv kan lave nogen som minder om dem.

Min mand har talt om, at de har nogen fantastiske boller og brød i kantinen på hans arbejde. Han havde en lille smagsprøve med hjem en dag, og ugen efter havde han surdej og opskrift på brødet med hjem. Jeg har ikke før prøvet at bage med surdej, da jeg ikke lige har haft mod på den noget tidskrævende proces, det er at få det lavet. Men nu var surdejen allerede lavet for mig og klar til bagning.

Jeg har valgt at lave boller og ikke brød, og så har jeg rettet lidt i opskriften. Jeg har brugt rugmel i stedet for grahamsmel. Derudover har jeg brugt groft salt, da vi ikke havde havsalt. Jeg har også ændret i hævetiden og bagetiden i ovnen, så det kom til at passe til boller.

Bollerne blev rustikke, lækre og med en sprød skorpe. Min mand sagde de smagte anderledes end dem på arbejdet, men heldigvis ikke til den dårlige side. Har du lyst til at kaste dig ud i at bage koldhævede boller med surdej, kan du se opskriften lidt længere nede i indlægget. Vær opmærksom på at surdejen skal laves 8-10 dage inden bollerne kan laves og bages.

Se mange flere opskrifter på hjemmebagte brød og boller her.

Meyers koldhævede boller

Meyers koldhævede boller

Antal 18 stk.

Ingredienser

  • 8 dl koldt vand
  • 1 dl surdej
  • 10 g gær
  • 30 g groft salt
  • 200 g rugmel
  • 1000 g hvedemel

Surdej, 8-10 dage inden bollerne bages

  • 9 dl vand
  • 150 g hvedemel
  • 75 g grahamsmel
  • 75 g rugmel

Sådan gør du

  • Hæld alle ingredienserne i en skål og pisk dem godt sammen. Hæld dejen i en bøtte eller et glas og dæk beholderen delvist, så dejen stadig kan ånde og opbevar den ved stuetemperatur. Pisk i surdejen en gang om dagen. Efter cirka 8-10 dage skal surdejen dufte som en god, kraftig mørk øl og skumme. Så er den klar til brug. I opskriften skal kun bruges en dl, så resten kan gemmes eller foræres væk.
    Efterfølgende skal du røre i dejen en gang dagligt eller hver anden. Sørg altid for at røre helt i bund, da surdejen bundfælder og vil rådne hvis ikke det hele blandes grundigt.
    Hver gang du bruger af surdejen, skal du friske den op. Det vil sige, at du skal friske op med samme mængde mel og vand, som du har taget af dej.

Fremgangsmåde når bollerne skal bages
  • Dag 1: Hæld det kolde vand i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, rugmel og hvedemel og ælt dejen godt sammen til den er glat og smidig. Hvis du bruger en køkkenmaskine tager det cirka 10 minutter til dejen er æltet færdig og slipper skålen. Hvis du håndælter dejen på køkkenbordet, tager det cirka 12-15 minutter. Kom dejen i en plastiskskål smurt med rapsolie, dæk den med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet til næste dag.
    Dag 2: Form 18 boller som lægges på to plader med bagepapir.
    Lad bollerne hæve i 1-2 timer inden de sættes i ovnen.
    Bagetid: 18-22 minutter ved 250 grader varmluft.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.  

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar