Mayonnaise til flæskestegssandwich
Dip og dressing

Mayonnaise til flæskestegssandwich

Mayonnaise til flæskestegssandwich

Inden jul lavede jeg de lækreste flæskestegssandwich med hjemmebagte burgerboller med rosmarin, steg med sprøde svær, rødkål og agurkerelish. De smagte simpelthen så godt, og både Søren og William taler stadig om, hvor gode de var.

Til at smøre burgerbollerne med havde jeg lavet en mayonnaise rørt med sennep, salt, peber og limesaft. Den blev ligesom resten af flæskestegsandwichen super god, så jeg er glad for, at jeg fik skrevet opskriften ned. Jeg købte en god ægte mayonnaise på posen, som jeg brugte. Man kan selvfølgelige også lave sin egen mayonnaise, så bliver det sikkert endnu bedre.
Jeg vil ikke anbefale, at man bruger en fedtfattig mayonnaise til denne opskrift. Det skal helst være den slags som kaldes ægte mayonnaise som er federe i det og mere cremet.

Mayonnaisen skal opbevares på køl til den skal bruges. Den kan sagtens gemmes til dagen efter, hvis I skal have flæskestegssandwich igen, eller hvis mayonnaisen skal bruges til en anden sandwich.

Opskriften på hele den lækre flæskestegssandwich kan ses her:
Flæskestegssandwich med rosmarinbolle

Mayonnaise til flæskestegssandwich

Mayonnaise til flæskestegssandwich

Antal 1 skål

Ingredienser

  • 250 ml mayonnaise (gerne en god ægte mayonnaise på pose)
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 0,5 tsk. salt
  • Peber
  • 4 tsk. limesaft

Sådan gør du

  • Rør mayonnaisen sammen med sennep, salt og peber. Smag den til med limesaft og eventuelt lidt mere salt og peber. 
    Stil mayonnaisen på køl til den skal bruges. 
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar