Marshmallow kager
Kage og dessert

Marshmallow kager

Marshmallow kager
Små søde pakker af butterdej med marshmallow og mørk chokolade. De er nemme at lave, og så smager de himmelsk! Jeg lavede dem i weekenden, da vi have familie på besøg til te og kager. De blev rigtig gode, og det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg laver dem.

Inspirationen stammer fra et billede på Pinterest uden opskrift, hvor jeg havde set nogle lignende kager bagt på en pind – lidt ligesom pop cakes. Jeg besluttede at prøve at bage marshmallow og mørk chokolade i butterdej, og det viste sig at blive ret så lækkert. Under bagningen gik dejen op, hvilke ikke var hensigten, men af denne grund fik marshmallow’en ekstra varme og en sprød skorpe. Bløde og lækre indeni og ristet uden på ligesom når man griller dem.

Jeg overvejede også at komme et jordbær i kagerne, men var bange for at væden ville gøre dem bløde. Jeg er glad for den størrelse, som jeg valgte til kagerne, da jeg synes, at de skulle være små og lækre. En lille hapser som man gerne vil spise flere af. Gæsterne var også begejstret for mine marshmallow kager, så jeg glæder mig allerede til at lave dem igen.

Marshmallow kager

Marshmallow kager

Marshmallow kager

Antal 8 stk.

Ingredienser

  • 1 pakke butterdej (frost)
  • 120 g mørk chokolade
  • 8 marshmallow’s (de store hvide)

Sådan gør du

  • Rul butterdejen ud og skær otte stykker. Sæt 15 g mørk chokolade på hver stykke dej og en marshmallow. Luk/pak dejen rundt om marshmallow og chokolade og tryk med en gaffel i enderne. Sæt kagerne på en plade med bagepapir og bag dem i ovnen.
    Bagetid: 12 minutter ved 200°.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Følg med på Facebook og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar