
Opskrift på majskolber i ovnen – se her hvordan du nemt kan lave majs.
Majskolber i ovnen – nemt, hurtigt og lækkert!
Da jeg lagde dette billede på Instagram med teksten – Burger med grillet bøf og majskolbe i ovn med flagesalt og frisk timian – blev jeg spurgt, hvordan jeg laver majs i ovnen. Der er sikkert mange som enten koger majs eller laver dem på grillen. Men det nemmeste er næsten at lave dem i ovnen, for der passer de helt sig selv, og så kan tiden bruges på at forberede resten af maden.
Vi fik traditionel burger til majsene med en grillet bøf, tomat, agurk, løg, mayonnaise og ketchup. Burgerbollen er købt, når jeg bager dem selv, laver jeg ofte disse brugerboller med fuldkornshvedemel.
På majsene fik vi flagesalt og frisk timian. Timianen er fra vores have, hvor jeg har lavet en lille urtehave. Det er så dejligt at kunne pynte maden med friske krydderurter hele sommeren, og det eneste pasning de kræver, er en sjat vand hver aften.

Majskolber i ovnen
Ingredienser
- Majskolber
Tilbehør
- Salt
- Smør
- Friske krydderurter
Sådan gør du
- Tag bladene af majskolberne og kom lidt smør på majsene hele vejen rundt.Pak dem ind i stanniol og bag dem i ovnen i 20-25 minutter på 225 grader.Det er ikke nødvendigt at koge majsene inden, de bliver færdige og lækre af bagetiden i ovnen.


Majskolber i ovnen
I opskriften kan du se, hvordan du nemt kan lave majs i ovn. Det er nemt og enkelt og så smager de skønt som tilbehør til både salat, burger eller kød.
Det er ikke nødvendigt at koge majskolberne, inden de kommes i ovnen. Bare sørg for at varme ovnen godt op og pak majsene ind i stanniol, så får du de lækre og smagfulde majskolber.
Kogning af majs.
Hvid du hellere vil koge majsene, kan du gøre det på følgende måde. Tag bladene af majskolberne og kog dem i en gryde med 1-2 teske groft salt. Jeg plejer at koge dem i cirka 15 minutter så de bliver helt møre og lækre.
Smør og dyppelse til majskolber i ovn.
Smør og dyppelse til majskolber i ovn:
Hvis du vil have smør til dine majs, smager timiansmør virkelig skønt. Den kan let varieres ved at komme andre krydderurter i som fx. basilikum, persille, oregano eller citrontimian.
Denne her dip med ketchup som jeg har lavet til sweet potato smager også godt til varme majskolber eller hvad med en hvidløgsmayonnaise?
Følg med her:
Du du meget velkommen til at følge min Facebook side og Instagram profil. Begge steder deler jeg links til de nyeste post og opskrifter, så snart de er på bloggen.
Ingen kommentarer