Madplan uge 9
Madplaner

Madplan uge 9

Madplan uge 9

Så er jeg klar med en ny madplan for uge 9.
Til nye læsere kan jeg fortælle, at jeg hver fredag formiddag deler en madplan for den kommende uge. Det plejer at være en blanding af nemme og hurtige retter, og så er der også altid en opskrift på lidt lækkert samt inspiration til en gæste- eller weekendret. Opskrifterne kan under “antal” justeres, så de passer til den ønskede mængde / antal personer som spiser med.
Jeg ved at der er flere som bruger madplanen som inspiration, ligesom der er nogle som bytter om på dagene, så det passer til deres uge.
I er velkommen til at stille spørgsmålet nede i kommentarfeltet eller under opskrifterne.

På denne uges madplan er der blandt andet en af børnenes yndlingsretter, fra de var små – nemlig millionbøf med kartoffelmos. Der er også en opskrift på bagte søde kartofler, fødselsdagsboller og en masse andet godt.

Rigtig dejlig weekend til jer. Er det ikke bare skønt at foråret er på vej? :-)
Jeg er vild med de lyse solskinsdage, som vi har haft flere af i denne uge.

Madplan uge 9

Mandag:
Vi starter ugen med denne nemme ret – æggemuffins. Vi skal have en god salat til, og så bliver det enten med rugbrød til, ristet rugbrød eller hjemmelavede rugbrødschips.

Tirsdag:
Jeg har lovet drengene at millionbøf med kartoffelmos skal på madplanen. Jeg tror, at vi skal have en salat til og så selvfølgelig asier og rødbeder.

Onsdag:
På onsdag vil jeg lave varm kartoffelsalat med pølser til og gnaver grønt. Vi får meget tit grøntsager som gnaver grønt fordi det er nemt, hurtigt og let for børnene at spise grøntsager på denne måde.

Torsdag:
Denne uge vil jeg også lave bagte søde kartofler med ost, grønt og hvidløgssmør til. Enten får vi bacon til eller ovnkylling.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på stegt flæsk med persillesovs. Det er en af mine yndlingsretter, jeg elsker persillesovs og persille generelt :-)

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er flæskestegssandwich med rosmarin-bolle. Rosmarin-bollerne er smurt med en hjemmelavet mayonnaise, derefter et lag lun rødkål, saftig og lækker steg, agurkerelish og så et par sprøde knasende svær.
Mums den er noget så lækker!

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (lækkerier) er fødselsdagsboller med glasur og chokoladeknapper på. Der er ingen fyld i dem, men jeg tænker, at de godt kan bruges som fastelavnsboller alligevel. Under kategorien fastelavn kan I se flere opskrifter på søde og sjove ting til fastelavnsfest.

PRINT – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

PRINT – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar