Madplan uge 8

Madplan uge 8

I denne uge har der ingen madplan været på grund af vinterferie, men som lovet er den tilbage igen for den kommende uge.
Har I holdt ferievinter, eller måske er det først i næste uge? Jeg kan forstå at det i nogen kommuner først er i uge 8, mens den her hos os altid ligger i uge 7.

Tænk så er vi allerede halvvejs i februar, og jeg synes da, at man kan mærke, at foråret er på vej. I dag er det mildt i vejret og solrigt, og når jeg sidder her og skriver og kigger ud, får jeg helt lyst til at komme ud i haven. Det bliver så dejligt, når havemøblerne skal stilles frem igen, og vi skal til at plante krydderurter og grøntsager i haven. Jeg ved at drengene også glæder sig til, at de skal meget mere ud og spille fodbold i haven, og så skal vores trampolin op igen. Åh det bliver så skønt med forår!

På næste uges madplan er der en blanding af nemme og hurtige retter, og så et par som er lidt mere tidskrævende. Det kan I jo tilpasse efter hvilken mad og dage der passer bedst hos jer.
Forsat god fredag og weekend til jer alle :-)

Madplan uge 8

Mandag:
Vi starter ugen ud med en kyllinge carbonara med en salat til. Det passer godt til om mandagen hvor maden gerne må gå lidt hurtig og ikke være for kompliceret. Baconen i carbonaren er skiftet ud med kylling, men retten er heldigvis stadig lækker og cremet.

Tirsdag:
Drengene får nok en burgerboller til kødet, og så tager Søren og jeg en salat-burger med hjemmelavet dressing. Der skal bruges store salatblade til burgeren, og det kan godt være, at det lyder “lidt for sundt”, men det smager mega godt at lave på denne måde.

Onsdag:
På onsdag vil jeg lave en stort portion spaghetti bolognese med en råkost til. Så kan vi nemlig bruge resterne til om torsdagen til indbagte pizzaer.

Torsdag:
De her små indbagte pizzaer med spaghetti og kødsovs smager så mums! Enten kan du lave pizzadejen selv eller købe en pizzadej. Færdigkøbt dej kan sagtens bruges til opskriften. Jeg har prøvet at lave pizzaerne både med hjemmelavet og færdigkøbt dej.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på hjemmelavede pandebrød. Denne gang tror jeg, at vi skal have kylling til, forskellige grøntsager og en dressing af cremefraiche, honning og sennep.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er denne luksus fødselsdagsbrunch med røræg, pølser, mini pandekager, hjemmelavet nutella og saltkaramel, søde bobler i champagneglas og en masse andet lækkert. Perfekt til en hyggelig fødselsdag eller fest med brunch.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (lækkerier) er mini pandekager på pind. Det er samme opskrift som er under luksus fødselsdagsbrunchen. De kan selvfølgelig også laves uden pind, og så er de super gode. Begge mine børn er ret så begejstret for dem, og pandekagerne er altid noget af det som forsvinder først, når vi holder fødselsdag med brunch.

PRINT – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

PRINT – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.