madplan uge 8 - 2021
Madplaner

Madplan uge 8 – 2021

madplan uge 8 - 2021

Madplan uge 8 – nem madplan til familien.

Så blev det weekend, og snart er drengenes vinterferie slut. Det har været rigtig rart med en pause for skole og hjemme-skole. Vi har hygget os, slappet af, fået god mad og været ude i snevejret. Nu er sneen så helt væk, men der nåede da at blive bygget både et lille hegn af sne og en iglo i de par dage sneen var der.

Madplanen for uge 8 følger her under. Der er blandt andet en opskrift på koteletter i fad, suppe, bagels og de lækreste pandekager.

Jeg håber at opskrifterne kan bruges. Rigtig god fredag aften og weekend :-)

Om madplanen.

Madplanerne vil være tilpasset årstiden og de grøntsager og frugt som er i sæson – men med plads til justeringer.

Der vil være flest nemme hverdagsretter på madplanen som ikke tager lang tid at lave. Så vil der være en ugentlig dag med pasta, det kan både være som varm ret eller i en salat.

Fredag vil være ugentlig hygge-dag med et måltid som tager lidt længere tid at tilberede, og det vil også være denne dag, jeg vil sætte vores livretter på.
Lørdag er sat af til inspiration til gæste- eller weekendmad og søndag bruges rester fra køleskabet og fryseren.

Har du spørgsmål kan du skrive til mig i kommentarfeltet nederst på siden. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har ønsker eller ideer til madplanen.

Madplan uge 7 (22. februar – 28. februar 2021).

Mandag:
Den første dag i ugen er der koteletter i fad. En dejlig vinterret som kan spises med kogte ris til.

Tirsdag:
Ugens pasta-dag bliver tirsdag med en nem og enkel pasta med tomatsauce. Saucen bliver cremet og lækker med en dejlig smag af tomat og mild paprika.

Onsdag:
Onsdag serveres der kartoffelsuppe med tilbehør. I suppen er der både blomkål og kartofler, og så er der rugbrødschips, pølser, bacon og små pastaer ved siden af.

Torsdag:
På torsdag er der tortilla med kylling og tzatziki. Kyllingen er stegt med timian og spises sammen med grøntsager og feta.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den hjemmebagte burgerboller med gulerødder. Burgerboller skal fyldes med en bøf, salat, rødløg, ost og hjemmelavet aioli.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er i denne uge bagels. De bliver virkelig lækre og kan toppes både med sesamfrø, græskarkerner, ost, krydderier eller havsalt.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.
Se for øvrigt min fryserskabelon længere nede i teksten. Den gør vi ofte brug af, og jeg synes den er god til at skabe overblik.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (eller lækkerier) er min nye opskrift på pandekager. De bliver så lækre og bløde og er nemme at fylde og folde.

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar