Madplan uge 5- 2021
Madplaner

Madplan uge 5 – 2021

Madplan uge 5- 2021

Madplan uge 5 – nem madplan til familien.

Så kom jeg endelig i gang med at lave næste uges madplan til jer :-)
Dagen er simpelthen fløjet afsted og brugt på hjemmeskole, bad, hund og tøjvask. Jeg nåede lige at skimme min mail tidligere, og så må jeg arbejde videre i aften.
Det gør mig heldigvis ikke noget, for nu er det jo fredag og dermed snart weekend. Så gør det ikke noget af aftnerne bliver ekstra sene, når det ikke er hverdag og tidlig morgen i morgen.

Tilde (vores hund) ligger her ved siden af mig og får sig en eftermiddagslur. Det er så hyggeligt og beroligende at lytte til hende lille snorkelyd. Drengene er på deres værelser så lige for en lille stund er her næsten arbejdsro.

Har I fået mere sne i nat? Det har godt nok været koldt her i nat, og det var det stadig i formiddags. Jeg tror, at vi får mere sne her i nat. Så kan vi komme i haven i morgen eller måske ud på en kælketur. God fredag og weekend til jer.

Om madplanen.

Madplanerne vil være tilpasset årstiden og de grøntsager og frugt som er i sæson – men med plads til justeringer.

Der vil være flest nemme hverdagsretter på madplanen som ikke tager lang tid at lave. Så vil der være en ugentlig dag med pasta, det kan både være som varm ret eller i en salat.

Fredag vil være ugentlig hygge-dag med et måltid som tager lidt længere tid at tilberede, og det vil også være denne dag, jeg vil sætte vores livretter på.
Lørdag er sat af til inspiration til gæste- eller weekendmad og søndag bruges rester fra køleskabet og fryseren.

Har du spørgsmål kan du skrive til mig i kommentarfeltet nederst på siden. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har ønsker eller ideer til madplanen.

Madplan uge 5 (1. februar – 7. februar 2021).

Mandag:
Den første dag i ugen er der min nye opskrift på sloppy joes på flute med ost. Brødene kan spises sammen med en salat, gnaver-grønt eller som tilbehør til suppe.

Tirsdag:
Tirsdag er der cremet og mild tomatsuppe med tilbehør. Det er børnenes yndlings-suppe, og vi voksne synes også, at den er virkelig god.

Onsdag:
Onsdag serveres der pastasalat med feta og soltørrede tomater. Til salaten kan der fx. spises fiskefrikadeller eller disse luftige frikadeller.

Torsdag:
På torsdag er der almindelige kogte ris, stegte broccoli-ris og kylling i karry. Jeg kan så godt lide broccoli, og allerbedst hvis de har været i ovnen eller på panden.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på hawaii-pizza med skinke og ananas. Der bliver to store pizzaer ud af opskriften. Server eventuelt salat til eller stænger af agurk og peberfrugt.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er retter med kylling. Jeg har lavet et nyt indlæg med opskrifter med kylling, så der er rigeligt at vælge imellem.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.
Se for øvrigt min fryserskabelon længere nede i teksten. Den gør vi ofte brug af, og jeg synes den er god til at skabe overblik.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (eller lækkerier) er disse italienske boller som er bagt med durummel, hvedemel og Tipo hvedemel. Dejen skal røres sammen om aftenen, og så er boller klar til bagning dagen efter.

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar