Madplan uge 45 - 2020
Madplaner

Madplan uge 45 – 2020

Madplan uge 45 - 2020

Madplan uge 45 – nem madplan til familien.

Så har jeg en ny madplan klar til jer – gældende fra på mandag.
Der er en masse lækre retter på som one pot pasta, hakkebøffer i fad, hjemmebagte bløde bamseboller og en skøn bøfsandwich med sovs.

Hvis du har ideer til forbedringer eller ændringer til madplanen, er du velkommen til at skrive til mig i kommentarfeltet nederst på siden.
Jeg deler madplanen – som du sikkert ved – hver fredag formiddag, så der er god tid til indkøb i weekenden.

Nu da det er halloween i weekenden, tænker jeg, at jeg lige vil linke til mine halloween opskrifter. Det kan jo være at nogen af jer har planer om at lave halloween kager eller skære græskarlygter. Vi skar græskkar sammen med børnene i går. De står så fint og pynter i haven, og i aften skal de igen tændes med lys i. Rigtig god weekend til jer alle.

Om madplanen

Madplanerne vil være tilpasset årstiden og de grøntsager og frugt som er i sæson – men med plads til justeringer.

Der vil være flest nemme hverdagsretter på madplanen som ikke tager lang tid at lave. Så vil der være en ugentlig dag med pasta, det kan både være som varm ret eller i en salat.

Fredag vil være ugentlig hygge-dag med et måltid som tager lidt længere tid at tilberede, og det vil også være denne dag, jeg vil sætte vores livretter på.
Lørdag er sat af til inspiration til gæste- eller weekendmad og søndag bruges rester fra køleskabet og fryseren.

Har du spørgsmål kan du skrive til mig i kommentarfeltet nederst på siden. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har ønsker eller ideer til madplanen.

Madplan uge 45 (2. november – 8. november 2020)

Mandag:
Den første dag i ugen bliver ugens pasta-dag med denne one pot pasta bolognese. Den er lavet med oksekød, små pastaer, grøntsager og tomat.

Tirsdag:
Hakkebøffer i fad med champignoner og bacon. Retten kan serveres med kogte ris til, pastaer eller kartoffelmos. Der bliver fire hakkebøffer ud af opskriften, men mængderne kan rettes til i feltet “antal” i starten af opskriften.

Onsdag:
Onsdag serveres der tortilla med kylling og tzatziki sammen med grøntsager og feta. En god og nem hverdagsret som vi rigtig godt kan lide herhjemme.

Torsdag:
På torsdag er der medister med æble og timian. En lidt anderledes men lækker måde at lave medister på i stedet for den sædvanlige med sovs og kartofler. Det smager rigtig godt med løg og æblebådene sammen med den friske timian.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på bøfsandwich med sovs! En så lækker burger med saftig bøf, bløde løg, ristede løg, remoulade, ketchup, rødbeder og en god brun sovs til.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er små pommes anna. Det er lækre små kartoffel-tårne i lag med smør imellem. Perfekte til en god bøf eller steg.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.
Se for øvrigt min fryserskabelon længere nede i teksten. Den gør vi ofte brug af, og jeg synes den er god til at skabe overblik.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (eller lækkerier) er bløde bamseboller. De lækreste bløde boller som er gode til små børn, som fødselsdagsboller eller bare til weekend hygge ;-)

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar