Madplan uge 39 - 2020
Madplaner

Madplan uge 39 – 2020

Madplan uge 39 - 2020

Madplan uge 39 – nem madplan til familien.

Sidste år delte jeg hver uge en madplan på bloggen. Men så kørte jeg lidt træt i at lave dem og blev egentlig også i tvivl om, hvor mange af jer der gjorde brug af dem. Siden hen er der flere der har skrevet og spurgt mig, hvornår jeg starter på madplaner igen.
Derfor besluttede jeg at lave en lille spørgerunde på min Instagram profil og på Facebook og begge steder blevet det et klar JA for madplaner. På Instagram var der hele 90% som svarede ja, så jeg har lyttet og er tilbage med madplaner til jer :-)

Ligesom sidste år tænker jeg at dele madplanen hver fredag, så der er mulighed for at få købt ind i weekenden og gjort klar til en ny uge.
Mine madplaner er tilpasset en familie med to voksne og to børn. Men over hver opskrift er der mulighed for at ændre på “antal personer”, hvis I er færre eller flere i familien.

Om madplanen

Madplanerne vil være tilpasset årstiden og de grøntsager og frugt som er i sæson – men med plads til justeringer.

Der vil være flest nemme hverdagsretter på madplanen som ikke tager lang tid at lave. Så vil der være en ugentlig dag med pasta, det kan både være som varm ret eller i en salat.

Fredag vil være ugentlig hygge-dag med et måltid som tager lidt længere tid at tilberede, og det vil også være denne dag, jeg vil sætte vores livretter på.
Lørdag er sat af til inspiration til gæste- eller weekendmad og søndag bruges rester fra køleskabet og fryseren.

Har du spørgsmål kan du skrive til mig i kommentarfeltet nederst på siden. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har ønsker eller ideer til madplanen.

Madplan uge 39 (21. – 27. september 2020)

Mandag:
Vi starter ugen med paprikagryde med kylling. Retten kan serveres sammen med kogte ris, kartofler eller pasta. Det er en nem og familievenlig ret som jeg er sikkert på både børn og voksne vil synes om.

Tirsdag:
Tirsdag er der bagels smurt med flødeost med krydderurter. Har du tiden til det, har jeg en opskrift på hjemmebagte bagels men ellers smager dem man kan købe på frost i større supermarker nu også godt.

Onsdag:
Onsdag bliver denne uges pasta-dag med en rigtig god opskrift på klassisk carbonara. Opskriften er uden tilsat fløde men alligevel kan jeg garantere, at det smager noget så lækkert og bliver dejlig cremet.

Torsdag:
Denne dag er der svensk pølseret med grøntsager på menuen. Sammen lækre og gode tomatsovs med paprika – men med flere grøntsager. Udover kartofler kan der bruges gulerødder og pastinakker eller jordskokker.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på den frikadellersandwich med sprød rødkålssalat.
Frikadellerne laves efter min opskrift på luftige frikadeller som bliver store og lette i det.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er taspas for 2. I disse tider er der nok mange som vælger at hygge hjemme, og så er det oplagt med en lille lækker tapas – måske som en hjemme-date, når børnene er puttet.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.
Se for øvrigt min fryserskabelon længere nede i teksten. Den gør vi ofte brug af, og jeg synes den er god til at skabe overblik.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (eller lækkerier) er disse skønne rocky road med marcipan, karameller, mandler og mørk chokolade.

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar