Madplan uge 20

Madplan uge 20

Jeg synes, at denne her uge er fløjet afsted. Der har været så mange ting, som jeg gerne ville nå, men der har simpelthen ikke været timer nok i døgnet. I weekenden har vi flere hyggelige planer, men jeg håber, at jeg også kan nå lidt praktisk.

Sidste år begyndte jeg på et større projekt med at male værelserne i vores hus. Vi har aftalt, at vi vil tage et rum af gangen. Men alligevel synes jeg at det ender med, at vi har rod over det hele. Sådan er det når der står malerbøtter, pensler, afdækning og rengøringsmidler flere steder. Samtidig med det bliver vi jo også nødt til at placere møblerne og vores ting i andre rum imens der males.

Nu tilbage til madplanen som jeg altid synes er super rar at have midt i en travlt hverdag. En af de ting som jeg også nyder rigtig meget, er at der kun skal købes ind en gang om ugen. Det sparer os for så meget tid og også økonomisk.

På næste uges madplan er der en rigtig god tomatsuppe, små frikadeller og kartoffelsalat med dressing, pizza på grillen og en masse andet lækkert, som I kan læse meget mere om her.

Madplan uge 20

Mandag:
Vi starter ugen med pastaret med pølser og grøntsager. Det er nemt at lave, og så kan der bruges en masse forskellige grøntsager i retten. Jeg plejer at bruge en færdigkøbt mornaysauce som er lige til at hælde over. Det må gerne være nemt og specielt på en mandag.

Tirsdag:
Tirsdag skal vi have cremet og mild tomatsuppe med bacon, pasta og croutoner. Det er sådan en god suppe, som jeg ved, at mange af jer også har prøvet.

Onsdag:
På onsdag vil jeg lave kartoffelsalat med sennepsdressing og små frikadeller. Kartoffelsalaten laves med nye kartofler og så er der asparges, radiser og brøndkarse til.

Torsdag:
På torsdag skal vi have wokret med skinkekød. Der er nudler og forskellige grøntsager i, og så plejer vi at få peanuts til og soya.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på pizza. Det er længe siden, at vi har fået hjemmelavet pizza på grillen, så det skal vi have. Jeg tror, det bliver en med pepperoni og en med kartoffel på.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er tapas. Det er så hyggeligt både at lave og spise. Jeg har flere forskellige slags tapas på bloggen – så brug søgefeltet for at se flere varianter af tapas.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (eller lækkerier) er hjemmelavet frozen yoghurt med jordbær. Det er nemt at lave og også hurtigt. Her er der ideer til forskellige slags topping – frozen yoghurt med toppings.

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.