Madplan uge 13

Madplan uge 13

Så er madplanen for den kommende uge klar til jer. Denne gang er der ikke noget tema, da jeg synes, at det skulle være en af de “almindelige” madplaner. Men husk at I stadig meget gerne må komme med ideer til uge-temaer, for der kommer helt sikkert flere madplaner med temaer.

På madplanen for uge 13 er der blandt en god hverdags-pastaret. De af jer som ofte læser med ved nok, at jeg er fan af nemme pastaretter. Pastaretter som ikke kræver det store eller med for mange ingredienser, kan vi godt lide hjemme hos os. Så plejer vi at få en salat til eller grøntsager skåret ud i stave.
Uge 13 byder udover pastaret også på to retter med æg, små lækre farsbrød og pizzaer. Jeg linker som jeg plejer til de opskrifter, som jeg omtaler, og så kan I selvfølgelig finde mange flere under kategorien opskrifter og i søgefeltet.

Jeg prøver at gøre madplanerne enkle og overskuelige, men sidder du og brænder inde med et ønske til en forbedring så kom endelig med den :-)
Rigtig god og dejlig weekend til jer alle.

Madplan uge 13

Mandag:
Vi starter ugen ud med en nem ret – pastaret med medister og peberfrugt. Den er lavet med fuldkornspenne, røget medister og madlavningsfløde. Det er en ret som kan laves på en halv times tid, og så kan der tilsættes grøntsager efter smag og behag.

Tirsdag:
Vi har boller i fryseren, som jeg vil lave lidt pålæg til. Jeg har planer om at lave en stor portion æggesalat, så vi kan få disse sandwich med æggesalat. Det er så dejlig nemt med en rugbrøds-aften eller som her boller for så er der også til madpakkerne.

Onsdag:
På onsdag vil jeg lave æggekage med bacon, purløg og tomater på. Så får vi nok en salat eller gnaver-grønt ved siden af + groft rugbrød.

Torsdag:
Det er ved at være længe siden, at vi har fået disse små farsbrød i muffinform. De smager rigtig godt, og er også lidt anderledes i forhold til det kød vi plejer at få. Sammen med farsbrødene skal vi have bønnefritter og salat.

Fredag:
Fredag som er vores hygge-dag står den på hjemmelavede pizzaer. Jeg tænker, at jeg vil lave to forskellige, og det bliver nok pizza med parmaskinke og rucola til de voksne og Hawaii-pizza til børnene. Udover lige disse to har jeg masser af andre opskrifter på pizza her.

Lørdag:
Ugens inspiration til gæste- eller weekendmad er denne spinatroulade med skinke. Den er pyntet med dild og citronperler, og den ser ikke kun flot ud, den smager også godt. En ret så fin lille forret til gæster eller en weekend-luksus-familiemenu.

Søndag:
Søndag spiser vi rester fra køleskabet og fryseren. Får tømt ud af de ting vi har i fryseren, inden der kommer for meget og får gjort klar til en ny uge.

Ugens bagning og lækkerier:
Ugens bagning (lækkerier) er mine hjemmelavede romkugler med kokos. Ej men de er bare så gode, og jeg tror, vi kunne spise dem hver eneste uge herhjemme. Jeg bliver nødt til snart at finde en lejlighed til at lave dem igen ;-)

Print – Skabelon til madplan
Her kan du printe min skabelon til madplan og efterfølgende selv udfylde den.
Vi har vores madplan hængende i køkkenet, så vi nemt kan se den.

Print – Fryserskabelon
Få ryddet op og sorteret fryseren. Her kan du printe min fryserskabelon – spar tid og penge.

Se tidligere madplaner her
Madplaner

Læs også – indkøb til en uge
Er du træt af at bruge for meget tid på at handle?
Her kan du læse, hvordan vi gør – indkøb til en uge.

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.