Hverdagsmad
Aftensmad

Luftige frikadeller

Luftige frikadeller

En rigtig god opskrift på frikadellefars som giver luftige frikadeller.

Jeg synes ofte, at hjemmelavede frikadeller kan blive for kompakte og faste i konsistensen. Det er de aldrig, dem vi køber hos slagteren, de er altid luftige og bløde. Sådan som jeg allerbedst kan lide dem! Nu har jeg fået et godt fif til, hvordan jeg selv kan få luftige frikadeller. Ved at tilsætte danskvand får frikadellerne lige den lette konsistens, som jeg har efterspurgt. Jeg fik også at vide at bagepulver kunne tilsættes i farsen, så jeg brugte begge dele.

Resultatet blev godt – rigtig godt endda. Store lækre og luftige frikadeller. Begge børnene spiste løs, og især Malte som generelt er ret glad for kød. Der er brugt et helt kilo svinekød i opskriften, og det kommer der 18-20 store frikadeller ud af. Hvis du laver en lige så stor portion, kan du eventuelt gemme dem, som i ikke får spist til madpakken eller komme dem i fryseren. Jeg gemte dem, som vi havde tilovers i køleskabet, og de blev spist til frokost og som mellemmåltid. “Må jeg få en hånddelle?”, sagde William om eftermiddagen. Det er et lidt sjovt udtryk synes jeg, og ikke et vi har lært ham. Så måske er det noget han har hørt hos mormor eller i børnehaven.

Har du prøvet min opskrift på frikadeller? :-)
Så må du meget gerne skrive en kommentar nederst i opskriften. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål til opskriften.

Flere madopskrifter på frikadeller:
Børnevenlige frikadeller – uden løg (stykker af løg)
Frikadeller med rosmarin – en anderledes men god frikadelle
Kyllingefrikadeller i ovn – lavet med kyllingefars og tilsat grøntsager

frikadeller opskrift

Luftige frikadeller

Hverdagsmad

Luftige frikadeller

Antal 20 stk.

Ingredienser
 

  • 1 kg hakket svinekød
  • 2 æg
  • 1 fed hvidløg eller et løg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 8 spsk. mel
  • 2 dl danskvand
  • Salt og peber
  • Smør til at stege i

Sådan gør du
 

  • Rør kødet sammen med æggene med en elpisker. Tilsæt presset hvidløg eller et finthakket løg. Kom også bagepulver og mel ned i farsen og rør det sammen.
    Tilsæt salt og peber og til sidst hældes danskvand i lidt af gangen, imens farsen piskes sammen. Sæt farsen på køl i en halv times tid inden frikadellerne steges på panden i smør.
Har du prøvet denne opskrift?Følg med på Instagram eller send en kommentar nederst på siden

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

15 Kommentarer

  • Svar Line 12. oktober 2014 at 18:46

    Sikke et smart fif med danskvand!
    Det må afprøves snart!!

  • Svar Mie 12. oktober 2014 at 19:17

    Hej Line

    Ja, super smart ik :-) En let måde at gøre frikadellerne luftige og lækre.

    Fortsat god søndag.
    Hilsner fra Mie

  • Svar Hjalte 30. december 2016 at 17:17

    Kæmpe fan – tak for tippet :) lavede det med kødboller I et ildfast fad

    • Svar Mie 30. december 2016 at 20:44

      Dejligt at du kan bruge opskriften :-)

      Rigtig godt nytår.

  • Svar Gammeldags æblekage med kandiserede mandler - Madling.dk 23. februar 2017 at 12:40

    […] med, at jeg stod i køkkenet hele fredagen og igen om aftnen. Jeg skulle nemlig både lave disse luftige frikadeller og burgerboller til fødelsdagen. Og derudover lavede jeg også ostechips og coleslaw om […]

  • Svar Louise 21. november 2018 at 08:44

    Lavede dem i går og det er første gang i mine 40 år jeg har lavet velsmagende frikadeller. Dem har jeg aldrig haft succes med før !

    • Svar Mie 21. november 2018 at 13:01

      Hvor er det bare dejligt at høre. Jeg synes jo også, at de er ret gode, men det allerbedste er at høre, når andre også synes det :-)

  • Svar Ebbe Ravnsted-Larsen 10. juli 2022 at 20:33

    Det smagte rigtig godt. Vi brugte dobbelt op af løg, og krydrede med timian, paprika og koriander. Rigtig dejligt.

    • Svar Mie 29. juli 2022 at 22:49

      Dejligt at I kunne bruge opskriften og smage dem til som ønsket :-)

      Rigtig god sommer.

  • Svar Janna albertsen 22. december 2022 at 16:37

    Jeg har lavet dem flere gange de er rigtig gode.
    Jeg tager halvdel mel og havregryn og 1/2 tsk. Allehånde

    • Svar Mie 28. december 2022 at 23:31

      Skønt at opskriften kan bruges og tak for tippet med allehånde.

      Godt nytår.

  • Svar Janna albertsen 21. maj 2023 at 11:44

    Det er bare den bedste opskrift på deller,jeg har lavet dem flere gange

    • Svar Mie 23. maj 2023 at 17:43

      Tak for din søde tilbagemelding. Dejligt at du kan bruge opskriften :-)
      Hilsner fra Mie

  • Svar Bettina Faust 29. november 2023 at 15:05

    Super dejlige frikadeller, jeg er dog altid i tvivl om hvor meget salt der skal i.
    Hvor meget bruger du ?

    • Svar Mie 1. december 2023 at 19:24

      Dejligt at du kan bruge opskriften :-)
      Jeg plejer, at bruge cirka 1 teske groft salt pr. 500 gram. Dvs. 2 teskeer i denne opskrift. Hvis du godt kan lide dem lidt “salte”, kan du tilsætte en halv teske ekstra.

    Skriv din kommentar