Jeg har lavet low carb mexicansk aftensmad – a la taco med oksekød. Det er ikke fordi, der er den store fornyelse i det, det er blot tacoskallerne, som er udskiftet med ostechips. Så hvis du spiser low carb, eller bare ikke har nogen tacoskaller, så har du her et nemt alternativ. Ostechipsene kan laves ud af revet mozzarella eller cheddar og eventuelt drysses med paprika, inden de kommer i ovnen.
Til ostechipsene fik vi hakket oksekød med krydderier, blandet grøntsager og creme fraiche, salsa og guacamole. Jeg har ikke angivet mængder på krydderierne til kødet, for det afhænger af, hvor stærk kødet ønskes. Herhjemme er vi ikke til meget stærkt og krydret mad, og derfor kom jeg heller ikke chili i.
Ostechipsene kan enten bruges som en bund til kød, grøntsager og dip, eller de kan bruges til at dyppe med. Ostechipsene er bløde midt på, så en mulighed er også at lave dem så store, at de kan foldes sammen og fyldes ligesom en tacoskal.
Opskrift på low carb mexicansk
800-1000 g hakket oksekød
1 løg
Smør til stegning
Paprika
Spidskommen
Oregano
Salt og peber
0,5-1 dl vand
Grøntsager:
Romainesalat
Rød peberfrugt
Tomater
Agurk
Majs
Timian og basilikum fra vores urtehave
Guacamole
Salsa
Creme fraiche
Ostechips
Mængde
6 personer
Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk
Ingen kommentarer