Jeg følger ikke en kur eller low carb principperne, men jeg har altid interesseret mig for kost, og jeg kan godt lide sund og farverig mad. Vi har på det seneste fået en del low carb retter, specielt aftensmaden. Jeg synes helt sikkert, at det giver en behagelig mæthedsfølelse og at den (ofte) større mængde protein mætter længe. Men helt at give afkald på kulhydrater, vil jeg nok aldrig vælge.
I dag fik jeg denne frokost med blandt andet kylling, kalkun, røræg og hjemmelavet fedtfattig karrydressing. En karrydressing som jeg laver ganske tit, fordi den er nem, smager godt og passer godt til kylling, i salater, sandwich med mere.
Jeg har i denne uge fået købt lidt blandet krydderurter – på billedet er det brøndkarse. Jeg elsker friske krydderurter, og synes det er skønt med ekstra pynt på og i maden.
Nu nærmer foråret sig, og jeg ser frem til, at der skal plantes grøntsager og krydderurter
i haven. Vi har et mindre drivhus, og så snart vejret er nogenlunde stabilt, vil jeg købe frø og finde urtepotterne frem. Det bliver sikkert svært at begrænse sig, for der er så mange krydderurter, som jeg gerne vil have. Her tænker jeg både på basilikum, brøndkarse, ærtetoppe, timian, mynte og persille. Persille skal vi helt sikkert have i rigelige
mængder ;-)
Opskrift på low carb frokost
Røræg lavet med lidt minimælk
En lille salat af feldsalat, cherrytomater og agurk
Kalkunpålæg og brøndkarse
Stegt kalkunbryst
Fedtfattig karrydressing
Friske ribs
Ingen kommentarer