Liberty Burgers And Grill
Børnevenlige restauranter

Liberty Burgers And Grill

Liberty Burgers And Grill

Fornyeligt åbnede Liberty Burgers And Grill på Fisketorvet i København. Normalt synes jeg ikke, at indkøbscentrer er de mest charmerende steder at spise, men da vi gerne ville prøve en Liberty burger, besluttede vi at køre der ud.

Liberty Burgers And Grill ligger på anden sal, og restauranten har plads til rigtig mange besøgende. Indretningen er hyggelig og autentisk, det virker som om, at man træder ind på en amerikansk burger-restaurant. Vi valgte at sidde ved et af bordene med afskærmede pladser, for ikke at blive generet for meget af larmen i centret. På bordet stod en krukke med store grillknive og gafler, og der stod også ketchup og sennep i amerikanske mærker.

Liberty Burgers And Grill

Maden

Menukortet på Liberty Burgers And Grill har et bredt udvalg af burgere og tilbehør. Det var en af den slags menukort, hvor man får lyst til at læse hvad de har, og at gå på opdagelse for at finde lige det man har mest lyst til.

To mænd som sad over for os fik kæmpe høje burgere, og jeg tror ikke en gang, at jeg ville kunne have spist halvdelen af den – men flot så det ud! Både Søren og jeg valgte en original burger med lys burgerbolle og som ekstra tilbehør ost. Ved siden af fik vi xl fries og grove fritter sammen med mayonnaise. Maden blev serveret på en pande og pommes fritene i et bæger. Burgerbollen havde fået et stempel med teksten Liberty Burgers And Grill. En fin og anderledes servering som bestemt gør maden indbydende at se på. Indholdet i burgeren var helt enkel som vi havde bestilt, så der var ikke de store overraskelser. Burgerbollen var efter min mening lidt intetsigende i smagen. Den kunne godt have haft mere smag, eller også skulle den være smurt med fx. en krydder-mayo. Bøffen i burgeren var gennemstegt, som vi havde bedt om, og kødet smagte super godt. Saftigt og med masser af god smag.

Drengene fik hver en børnemenu med kyllingebryst, pommes frites, mayonnaise, salat og kogt majskolbe. Det er sjældent, at jeg synes, at børne-maden på resturanter er særlig gode. Men det var den her. Kyllingen var stegt perfekt, så den var mør og saftig. Pommes fritene var ligesom vores gode sprøde og smagte af kartofler. Salaten var god og enkel med en lækker pesto på, og så var både Malte og William glade for, at der var majs til. Hvis jeg skal sige en lillebitte negativ ting, så er det måske de færreste børn, som kan lide radiser. Der kunne man i stedet have brugt gulerod eller agurk, men det er en lille ligegyldig detalje, og jeg synes bare, det var lækkert, at børnene fik et godt måltid.

Liberty Burgers And Grill

Liberty Burgers And Grill

Liberty Burgers And Grill

Personalet

Vi fik en pæn modtagelse, og der var ingen ventetid på et bord. Der var ikke så mange gæster i restauranten, så vi kunne næsten frit vælge, hvor vi ville sidde. Tjenerne talte med amerikansk accent, og det gjorde oplevelsen endnu mere original.

Vi fik maden hurtigt, og vi blev under måltidet spurgt, om alt var som det skulle være.

Min anmeldelse af Liberty Burgers & Grill

Jeg synes helt sikkert, at Liberty Burgers And Grill er et besøg værd, hvis man er til burger. Det er ikke et sted, som jeg ville vælge til en romantisk aften, eller hvis vi ville sidde længe over maden. Men som et nemt og forholdvis hurtigt måltid i forbindelse med en tur i biografen eller shopping, synes jeg restauranten er meget velegnet.

Pæn betjening og autentisk lokale. God mad til voksne og i den grad også til børn. Derudover vil jeg også lige nævne, at vi betalte 49 kr. pr. børnemenu. Det synes jeg er en meget rimelig og flot pris til en så god portion børne-mad, som samtidig havde en god størrelse.

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Nadja // drengemor.dk 25. august 2015 at 21:49

    Det ser bare vildt lækkert ud! Lige siden du postede på Instagram, tænkte jeg, at det måte jeg læse mere om – det ser nemlig vildt flot og indbydende ud med “stemplet” på den øverste del af burgerbollen :)
    Nu bor vi i den anden ende af landet, men jeg vil klart besøge stedet med drengene, hvis vi kommer på de kanter!

    • Svar Mie 26. august 2015 at 10:05

      Hej Nadja

      Ja, det skulle I tage at gøre, hvis I kommer en tur forbi København :-)

      God mad til både voksne og børn.

    Skriv din kommentar