Lemonade uden sukker

Lemonade uden sukker

På sådan en skøn forårsdag som i dag hvor solen står højt på himlen, og temperaturen viser 10-12 grader, kan man godt få lyst til en kold sommerdrik. Det var lige præcis, hvad jeg fik lyst til, og derfor har jeg været i køkkenet og lavet kold lemonade uden sukker.

Lysten til lemonade kom sig ikke kun af det dejlige vejr, men også fordi jeg læste mit seneste indlæg om Blomsterbergs Café, hvor jeg fik lemon saft. Den smagte så skønt, så jeg måtte prøve at lave min egen saft.

Min lemonade er lavet af økologiske citroner og sukkererstatning i stedet for sukker. Saften kan selvfølgelig også laves med almindelig sukker, men så skal der bruges større mængder, end når man bruger sukkererstatning. Vil du lave lemonaden med sukker, skal du bruge cirka halvt vand og halvt sukker.

Det er en smagsag hvor sur eller sød man ønsker lemonaden. Jeg har lavet den mest til den sure side, og så har jeg tilsat mange isterninger for at gøre saften iskold og frisk.

Lemonade uden sukker

Lemonade uden sukker

Lemonade uden sukker

Antal 11 dl

Ingredienser

  • 3 økologiske citroner
  • 3 dl vand til kogning
  • 10 tsk. sukkererstatning fra isis (lemonade med sukker – læs starten af indlægget)
  • 8 dl koldt vand
  • Isterninger

Fremgangsmåde

  • Start med at skylle og tørre citronerne. Rul citronerne med håndfladerne på bordet, så bliver det lettere at presse saften ud af dem.
    Riv citronerne på et rivejern på den side som giver små bitte citronskaller. Kom skallerne ned i en lille gryde med 3 dl vand og sukkererstatningen. Lad det simre i 5-6 minutter og hæld vandet igennem en sigte, så skallerne sorteres fra. Skallerne skal ikke længere bruges, kun det varme vand med citronsmag.
    Pres citronerne på en citronpresser og hæld citronsaften igennem en sigte så kernerne ikke kommer med. Bland citronsaften og det varme vand sammen i en kande og sæt den på køl.
    Når lemonaden er helt kold smages den til og blandes med isterninger.

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.