Legehjørne i kontoret

Legehjørne i kontoret

Et par år efter at vi var flyttet ind i vores hus, lavede vi et legehjørne i kontoret til William. På væggen ud mod haven har jeg mit kontor, og på den længste væk står en stor reol og Sørens skrivebord og ting. Selve rummet er ret stort, og vi tænkte derfor, at der sagtens kunne være plads til os alle tre, og at det kunne være hyggeligt at sidde der sammen.

William har været glad for legehjørnet i kontoret, og han har brugt det meget, da han var mindre. Vi troede, at Malte også ville bruge den, eller at de ville lege i legehjørnet sammen, så derfor lod vi det stå. Malte har ikke rigtig vist interesse for at lege der. Han vil hellere lege i stuen, og han tegner mest ved spisebordet. Søren og jeg bruger heller ikke kontoret længere, så derfor har vi planer om at lavet rummet om. Inden vi gør det, ville jeg vise jer billederne som inspiration. Det kan jo være, at nogle af jer går rundt med ideen om at lave et legehjørne lignende dette.

Legehjørne i kontoret

Legehjørnet er lavet af to Stuve bænke fra Ikea, hvor den ene har skuffe i. Under den ene bænk som er blevet brugt som bord, står to hvide tabretter også fra Ikea. De to grønne lamper er også købt der, og de har specielt været gode, fordi de har et behageligt lys samt et “gitter” på lampen, så børn ikke rører ved den varme pære.

For at legehjørnet skulle være lidt hyggeligt, er der wallstickers med dyr på væggen og en plakat af Hans Scherfig. Jeg har altid været helt vildt med billedet af flodhestene kaldet “mor og barn”, og da William var lille, hang det på hans værelse. Wallstickersene er fra RoomMates, og de kan købes her.

Legehjørne i kontoret

I reolen ligger spil og tegne-sager. I perioder havde vi også børnenes dvd-film stående der, men pladsen har mest været brugt til papir, tuscher, farver osv. William har tit siddet og tegnet her eller leget med Lego. Enten når vi også sad i kontoret, eller når han havde lyst til at sidde lidt for sig selv.

Legehjørne i kontoret

Legehjørne i kontoret

Jeg synes, at Stuva bænkene fra Ikea har været super gode. De er rummelige, og det er smart, at man kan køre skuffen ud, og sætte den der, hvor der skal leges. Vi har ret meget Lego Duplo, og har fyldt skuffen i kontoret med det.

William leger næsten ikke med Lego Duplo længere, men det gør Malte. Når vi laver kontoret om, må vi finde et andet sted til alt Lego’et. Malte har allerede en anden kæmpe skuffe på værelset, som også er fyldt af Duplo.

Legehjørne i kontoret

Mere indretning og børneværelser – se med her.

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram


Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.