Lakridsis uden sukker
Kage og dessert

Lakridsis uden sukker

Lakridsis uden sukker

Da jeg lavede de her marengs med lakrids uden sukker, var det oprindelige plan egentlig, at jeg skulle have lavet is. Men da jeg kom til at piske æggehvider i stedet for æggeblommer, så blev det lavet om til marengs. Imens marengsene var i ovnen, lavede jeg lakridsis. Det er næsten de samme ingredienser som bruges, når der laves marengs bortset lige fra fløden selvfølgelig. Hvis du ligesom mig er rigtig glad for lakrids, så kan isen jo serveres sammen med lakridsmarengsene.

Jeg har ikke en ismaskine, så derfor har jeg taget isen ud og rørt i den, indtil den var helt frossen. Det giver ikke en lige så cremet is, som når man bruger en ismaskine, men det kan sagtens fungere. Dog er det vigtigt, at der røres i den mange gange, så bliver isen bedst.

Lakridsis uden sukker

Opskrift på lakridsis uden sukker

2 pasteuriserede æggeblommer
5 tsk isis sukkererstatning
0,5 tsk citronsaft
1,5 tsk raw lakridspulver
1,5 tsk sød lakridssirup
250 ml fløde

Fremgangsmåde

Pisk æggeblommerne og sukkererstatningen godt sammen med en elpisker. Tilsæt citronsaft, lakridspulver og lakridssirup og rør det sammen. Pisk fløden til flødeskum i en anden skål og bland flødeskum og æggeblommerne sammen.

Hæld isen op i en ismaskine eller i en silikoneform som kan komme i fryseren. Jeg har brugt en muffinform i silikone, og der blev 5 x is.

Sæt isen i fryseren og rør i den hvert 15. minut indtil isen er frossen.

Mængde

5 x lakridsis uden sukker

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar