Kyllingefileter med fyld
Aftensmad

Kyllingefileter med fyld

Kyllingefileter med fyld

Vi får ofte kylling til aftensmad, men jeg synes, at det kan være svært at finde på nye måder at tilberede kyllingen på. De dage jeg ikke rigtig kan finde på noget nyt, plejer jeg at stege kyllingefileterne på panden, og så får vi pesto til. Det smager skam rigtig godt, men der er alligevel rart med fornyelse en gang imellem.

De her kyllingefileter er skåret op og har fået fyld af flødeost, mandler og hvidløg. Det giver kyllingen godt med smag og lidt knas på grund af mandlerne. De kyllingefileter som vi fik var temmelig store, og skulle have ekstra tid i ovnen. Men jeg kom nok til at give dem lidt i overkanten, så derfor har jeg sat den anbefalet stegetid i ovnen lidt ned her i opskriften. Det smager bedst, når kyllingen er saftig, men selvfølgelig skal den være gennemstegt.

Kyllingefileter med fyld

Kyllingefileter med fyld

Antal 2 personer

Ingredienser

  • 2 store kyllingefileter
  • 2 spsk. flødeost
  • 15 mandler
  • 0,5 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • En smule olie
  • Persille

Sådan gør du

  • Skær kyllingefileterne op på midten med en skarp kniv, så der kommer en “lomme”. Fyld “lommen” med rørt flødeost med presset hvidløg og grofthakkede mandler. Luk kyllingefileterne sammen igen og kom dem ned i et fad. Drys med salt og peber og lidt olie inden de kommes i ovnen.
    Bagetid: 30-35 minutter ved 200 grader til kyllingen er gennemstegt (afhængig af størrelsen på kyllingefileterne).
    Den fyldte kyllingefilet på billederne er drysset med persille og serveret sammen med asparges med bacon og en tomatsalat med parmesan.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar