Kylling i karry i ovn
Aftensmad

Kylling i karry i ovn

Kylling i karry i ovn

Kylling i karry i ovn. En ret som er nem at lave og som passer sig selv. Imens maden er i ovnen kan du tilberede tilbehøret og koge risene. Så er der lækker og hurtig aftensmad på en halv time. Det er jeg selv ret stor fan af på de travle hverdage, og så kan vi alle fire rigtig godt lide kylling i karry.

Jeg har lavet kylling i karry i flere forskellige udgaver. Almindelige kylling i karry, kylling i karry med broccoli og gulerødder, kylling i karry med kokosmælk, ristaffel og nu også kylling i karry i ovn.

Inden kyllingen kom i ovnen, har jeg vendt den ganske kort på panden. Derefter kom den ned i fadet sammen med grøntsagerne, og så har jeg hældt piskefløde og sødmælk ud over. Man kan også godt bruge en madlavningsfløde eller ren piskefløde.
Kyllingen bliver dejlig mør når den tilberedes på den nævnte måde, og så kan man jo tilsætte flere grøntsager i fadet, hvis det ønskes.

Vi fik kogte ris til kyllingen. Jeg tror også, at det ville smage godt med nudler til eller bulgur. Det er faktisk alt for sjældent, at vi får bulgur, så det må jeg lave til næste gang, vi skal have kylling i fad med karry.

Forslag til tilbehør:

  • Små tomater
  • Agurk
  • Bananskiver
  • Mango
  • Æbletern
  • Nektariner i tern
  • Ananas
  • Peanuts
  • Koskosmel
  • Rosiner
Kylling i karry i ovn

Kylling i karry i ovn

Antal 5 personer

Ingredienser

  • 2-3 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • Smør
  • Karry
  • 600 g kyllingeinderfilet
  • 250 ml piskefløde
  • 100 ml sødmælk
  • 1 tsk. groft salt
  • 2 tsk. pulver-hønsebouillon

Tilbehør

  • Kogte ris, nudler eller bulgur
  • Peanuts
  • Rosiner
  • Æbler
  • Agurk
  • Små tomater

Sådan gør du

  • Skyl peberfrugten og skær løg og peberfrugt ud i grove stykker. Læg dem i et fad som kan tåle at komme i ovnen.
    Kom smør på en stor pande og varm den op. Drys karry ud på panden og svits det hurtigt. Tilsæt kyllingen og vend den rundt. Kyllingen skal ikke gemmensteges men blot lige have et par minutter.
    Læg kyllingen på grøntsagerne i fadet. Hæld piskefløde og sødmælk ud over og drys med pulver-hønsebouillon og salt.
    Kom fadet i en forvarmet ovn i 12-15 minutter ved 200 grader varmluft. Tag et stykke kylling ud efter 10-12 minutter og skær det igennem. Så kan du tjekke om kyllingen er færdig. Det skal være mørt og hvidt i kødet.
    Imens kyllingen er i ovnen klargøres tilbehøret og risene koges.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Vil du have det seneste nyt, så husk at du kan følge med på:
Facebook – Bloglovin’ – Instagram 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Lene 15. oktober 2019 at 23:33

    Hvilken og hvor meget karry bruger du ca.? Jeg kan slet ikke lave karrysovs…🙈. Alt andet kan jeg, men ikke karry😩. Jeg laver altid en 2-3 forsøg, smider det hele ud og kører ud efter en brik med sovs😩

    • Svar Mie 19. oktober 2019 at 22:25

      Jeg plejer at bruge en helt almindelig øko karry – ikke en stærk variant.

      Start med at tilsætte 2-3 tsk. så kan du altid smage sovsen til og tilsætte lidt mere, når retten har været i ovnen. Men piskefløde, karry og bouillon kan det næsten ikke gå galt vil jeg mene. Er det sådan, du plejer at lave den? :-)

      Jeg beklager det sene svar men pga. efterårsferien, er der længere svartid end normalt.

      God weekend :-)

    Skriv din kommentar