
Langtidshævede boller – en god opskrift på koldhævede boller med havregryn.
Hen over julen har jeg bagt koldhævede boller med havregryn flere gange. De bliver simpelthen så gode og er perfekte til morgenbordet, til frokost eller i madpakken.
Jeg har rigtig mange opskrifter på koldhævede boller også kaldet langtidshævet boller her på bloggen. Det er sådan en nem og god måde at bage på, synes jeg. Jeg plejer at røre dejen sammen sent om aftnen og så stille den på køl. Om vinteren stiller jeg også ofte dejen ud på terrassen i haven, så længe det ikke er frostvejr. Det må det ikke være, for så hæver dejen ikke lige så godt som den skal.
Der bliver cirka 12-14 havregrynsboller ud af opskriften. De er bedst, når de får lov til at afkøle næsten eller helt. Så får de lov at sætte sig og får den bedste konsistens. De er dejlig bløde indeni og let fugtige. Havregrynsbollerne kan også sagtens gemme og holde sig friske i en frysebordet på køkkenbordet til dagen efter. Hvis du vil fryse bollerne ned, kan du komme dem i fryseposer med clips på. Tag de boller op som du skal bruge fra fryseren og lad dem tø op. Herefter kan de spises med det samme eller lunes lidt i ovnen. Skal det gå hurtigt og nemt, kan de kommes i mikroovnen i ganske kort tid, så de lige får lov at tø op. Så er de stadige bløde og lækre.
Et tip til gær:
Der skal kun bruges 15 gram gær til opskriften. Resten af gæren (med indpakningen) kan du komme i en lille plastikbeholder med låg og gemme i køleskabet. Så holder den sig godt.
Se mange flere opskrifter på koldhævede morgenboller og koldhævet brød her –
Brød og boller




Koldhævede boller med havregryn
Ingredienser
- 6 dl vand
- 15 g gær
- 1 tsk. honning
- 1 dl solsikkeolie
- 3 dl finvalsede havregryn
- 600 g hvedemel
- 1,5 tsk. groft salt
Pensling og pynt
- Mælk til at pensle med
- Sesamfrø, græskarkerner og solsikkefrø
Sådan gør du
- Om aftnen Rør gæren ud i vandet.Tilsæt honning og olie og rør igen.Hæld havregrynene i og rør rundt. Kom derefter melet i lidt af gangen imens der røres. Jeg har rørt dejen på en køkkenmaskine. Tilsæt saltet og rør det ud i dejen. Dejen er rørt færdig, når den slipper dejkrogen og den er helt ensartet, blød og uden klumper. Du kan godt røre dejen i hånden også, så længe du er ret grundig. Sæt dejen til at hæve i køleskabet natten over med en pose lukket om skålen eller husholdningsfilm. Dagen efterTænd ovnen på 220 grader varmluft og lad den varme helt op. Kom bagepapir på to plader og brug to spiseskeer til at lave bollerne med. Dejen skal ikke æltes eller formes men løftes "i klatter" over på pladen. Brug en madpensel til at pensle bollerne med og drys dem (eller nogen af dem) med sesamfrø, græskarkerner eller solsikkefrø. Bag bollerne i cirka 18 minutter til de har en lysebrun bund. Bagetiden afhænger af ovnen. Jeg bager ofte en plade af gangen i midten af ovnen. Så synes jeg at bollerne bliver bedst og får bedst varme. Men hvis du ved at din ovn sagtens kan bage to plader af gangen fint, så kom bare begge plader ind. Lad bollerne køle af på en bagerist inden de spises. Se mere om opbevaring og afkøling oppe i teksten.
10 Kommentarer
Hejsa…
Sindsyge gode og nemme boller… men da jeg har diabetes har jeg brug for at vide hvor mange kalorier der ca er i denne portion?
Kan du hjælpe mig der?
Hej Christina
Skønt at høre at du kan bruges opskriften :-)
Jeg har ikke lavet kalorieberegning på bollerne, men det kan du sikkert nemt taste ind i en gratis app.
God weekend.
Vh. Mie
Hvor længe kan dejen stå i køleskabet ? Kan den mon stå flere dage ? :-)
To dage kan dejen godt holde sig i køleskabet – længere ville jeg nok ikke lade den stå. Jeg laver ofte en stor portion, og så kommer jeg bollerne i fryseren. Blot et tip :-)
Virkelig gode boller.
Bager dem hver weekend 😀 i dag har jeg dig glemt at købe olie, kan man mon lave dem uden ?
Hvor dejligt at høre, at du bager dem så ofte. Her hjemme er de virkelig også et hit!
De får desværre ikke den samme konsistens uden olie, så jeg ville ikke undlade det :-)
Hejsa.
Super lækre boller mit eneste problem er at de eslet ikke hæver under bagning ☹️
Jeg bruger tørgær fordi jeg bor i england og det er den eneste slags man kan få jeg ved ikke om det kan være derfor?
Hej Rakul
Der er flere forskelle ved almindelig gær og tørgær. Både mængden der skal bruges, og hvordan det bruges. Tørgær skal blandes i de tørre ingredienser som mel og havregryn før der tilsættes vand.
Så jeg tænker det er derfor, at du ikke kan få dejen til at hæve.
Hvor meget tørgær har du brugt?
Godt nytår :-)
Hej!
Kan man mikse mel og noget grovmel? Enten spelt eller grahams?
Hej Anna
Det kan man sikkert godt :-) Jeg har kun prøvet at bage dem i denne variant, og så har jeg også en opskrift på dem med gulerødder her på bloggen.
God bagning og meld gerne tilbage, når du har bagt dem i en “grovere” variant.
Vh. Mie