Knækbrød
Brød og boller

Knækbrød

Knækbrød

Som lovet kommer her opskriften på de knækbrød, som jeg bagte i sidste uge.
De er super sprøde og knasende og fyldt med en masse korn. Jeg brugte en pose 5-kornsblanding*, som jeg havde liggende i skabet. I posen var der knækkede rugkerner, knækkede hvedekerner, hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner.

Der bliver 20 stykker knækbrød ud af dejen. Opbevar dem i en beholder med tæt låg, så kan de sagtens holde sig sprøde i flere dage. Vi har spist knækbrødene både til vores morgenmad, frokost og som et nemt og hurtigt mellemmåltid. Jeg kan bedst lide dem med smør eller brieost og peberfrugt. Min yngste søn spiser dem som de er, han vil ikke have smør på. Normalt kan han ikke en gang spise en kiks, uden at han står og peger på smørret henne i køleskabet ;-)

Knækbrød

Knækbrød

Antal 20 stk.

Ingredienser

  • 50 g havregryn
  • 350 g 5-kornsblanding*
  • 80 ml olie
  • 1,5-2 tsk. groft salt
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 æg
  • 130 ml vand
  • 150 g hvedemel

Pynt:

  • Blå birkes
  • Sesamfrø

Sådan gør du

  • Rør alle ingredienserne sammen i en skål og form dejen til en samlet klump. Kom mel på en kagerulle og rul forsigtigt dejen ud på en plade med bagepapir. Kom mere mel på kagerullen hver gang der rulles, så dejen ikke klister fast.
    Dejen skal helt ud til alle siderne, så den fylder hele bagepladen. Med en skarp kniv skæres 20 nogenlunde lige store firkanter. Kom en smule vand ud over dejen med fingerne og drys med birkes og sesamfrø. Bag knækbrødene i midten af ovnen.
    Bagetid: 15-20 minutter ved 200 grader varmluft.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Følg med på Bloglovin’ og få besked når der er nye indlæg på Madling.dk 

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar maja 14. august 2018 at 14:30

    min 5-kornsbladning er udløbet for 10 mdr siden, kan det stadig bruges eller skal jeg købe noget nyt

    • Svar Mie 14. august 2018 at 19:47

      Hvis den er 10 måneder gammel, ville jeg ikke bruge den :-)

    Skriv din kommentar