Klatkager
Kage og dessert

Klatkager

Klatkager

Opskrift på klatkager lavet af en rest risengrød.

Klatkager eller risklatter på panden som de også bliver kaldt laves af en rest kold risengrød. Nyd klatkagerne varme sammen med syltetøj, sukker eller flormelis til.

Det sker ikke så tit, at jeg laver klatkager, så jeg havde helt glemt hvor godt de smager! Vi får ikke risengrød så tit, og når vi gør, er det sjældent, at der bliver noget tilbage. Det blev der heldigvis denne gang, og så fik jeg mulighed for at lave et par klatkager til os og drengene.

“Mhmm smager godt i munden” sagde Malte med stor nydelse, da han fik en af de lune klatkager. Så de blev helt sikkert godkendt, og efter den første var spist, var han klar til en mere. Det var godt, at han havde fået frokost først, for ellers havde jeg vist ikke fået meget mad i ham. Han er lige så glad for søde sager og kager som sin mor… og resten af familien ;-)

Klatkagerne blev lækre og luftige med et strejf af smagen fra vaniljen. Vi spiste dem med sukker og jordbærsyltetøj, men det vil sikkert også smage godt med flormelis eller kanel og æblestykker til. Man kan også tilsætte lidt kanel i dejen inden klatkagerne bages på panden, det giver en skøn og dejlig smag af jul.

Der bliver cirka 7 klatkager ud af opskriften. Hvis du har en rest større portion risengrød at lave klatkager af, kan du rette tallet i feltet “antal”. Så justeres mængden af ingredienserne.

Se min opskrift på risengrød her:
Risengrød med kanelsukker

Klatkager

Klatkager

Antal 7 stk.

Ingredienser

  • 350 g kold risengrød
  • 1 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 4 spsk. sukker
  • 2 spsk. hvedemel
  • Smør til stegning

Sådan gør du

  • Hæld alle ingredienserne op i en skål og rør dem sammen.
    På en stor varm pande med smør laves klatkagerne. Jeg lavede fire klatkager af gangen og brugte cirka 4 store spiseske dej til dem hver.
    Lad klatkagerne stege i et par minutter inden de vendes. Når de er brune på begge sider er de færdigstegt.
    Nydes med sukker og syltetøj.

Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’.

Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Anne 22. januar 2015 at 23:24

    Ihh, hvor er de søde hjerteskåle og tallerkenen fra?

  • Svar Mie 23. januar 2015 at 09:06

    Hjerteskålene har flere spurgt til både på Facebook og Instagram. De er også søde :-) De er fundet i Superbest, men det er mange år siden, så jeg tror ikke man kan få dem længere.

    Tallerkenen er fra IKEA, og de kan stadig købes.

    God weekend.

  • Skriv din kommentar