Kebabspyd
Aftensmad

Kebabspyd

Kebabspyd

Kebabspyd med mørt og lækkert oksekød tilsat krydderier og persille.

Vi bruger vores gasgrill rigtig meget. Det er så skønt, at vi meget nemt kan tænde op på ingen tid. I løbet af den seneste tid har vi grillet mindst to gange om ugen. Disse kebabspyd har jeg også lavet på grillen, og de blev intet mindre end mega gode.

Jeg har brugt hakket oksekød tilsat flere gode krydderier. Der er både brugt paprika, spidskommen, hvidløgspulver og frisk persille. Sådan nogen kebab spyd kan godt gå hen og blive tørre, men der var de her heldigvis helt det modsatte. Kødet blev mørt og saftigt og blandingen af krydderierne “sad også lige i skabet”.
Malte (min yngste dreng) kan godt være lidt sart med for mange krydderier, men de her spyd med oksekød kunne han vældig godt lide.

Der bliver cirka 11-12 hjemmelavet kebabspyd ud af opskriften. Smagen på kødet kan tilpasses, alt efter om det skal være meget mildt, mellem eller i den stærke ende. Jeg brugte en mild paprika, og vil mene at smagen ligger i den milde/mellem ende. I alt fald er vi slet ikke til stærk mad, så det er de slet ikke.

Her kommer lidt flere ideer til krydderier som du kan tilsætte i oksekebab –
Chiliflager, frisk chili, timian, basilikum, oregano, cayennepeber og friske krydderurter.
Jeg er så glad for persille, så jeg har brugt frisk persille til opskriften.
Jeg tror også at frisk timian eller basilikum vil egne sig rigtig godt til kødet.

Til opskriften skal der bruges 11-12 træspyd eller grillspyd. Du behøver ikke nødvendigvis at grille kebabspydene, de kan også laves på en pande med fedtstof eller i ovnen.

Til kebabspydene fik vi:
Agurk og tomat, fetaost, tzatziki og brød.
Brødene var ikke hjemmelavet, men jeg kan anbefale opskriften på pandebrød (lidt tykke brød) eller hjemmelavede pandebrød (som er tyndere).

kofta kebab opskrift
Kebab spyd
oksekebab

Kebabspyd

Antal 11 stk.

Ingredienser

  • 1000 g hakket oksekød
  • Frisk persille
  • 1,5 tsk. groft salt
  • Peber
  • 1,5 tsk. mild paprika
  • 1/3 tsk. spidskommen
  • 1/3 tsk. hvidløgspulver

Sådan gør du

  • Kom kødet ned i en skål og tilsæt alle krydderierne.
    Rør farsen rigtig godt sammen. Persillen har jeg hakket i små stykker inden den blev tilsat.
    Form kødet til 11-12 pølser og stik spydet op igennem.
    Læg spydene på en varm grill og brun dem på alle siderne.
    (du kan også lave spydene på en pande eller i ovnen)
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Facebook @Madling.dk
Tidligere indlæg Næste indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Anna 17. juni 2020 at 20:26

    Ser skønt ud. Hvor længe gav du dem på grillen?

    • Svar Mie 18. juni 2020 at 10:08

      Jeg tog ikke tid. Men grillede dem på begge sider i en åben grill. Jeg tænker, at det afhænger både af typen af grill og vejret. Men grill dem til de er brunet, og tjek om de er gennemstegt :-)

    Skriv din kommentar