Kanelbrød
Brød og boller, Kage og dessert

Kanelbrød

Kanelbrød

En nem kanelbrød opskrift.

For noget tid siden bagte jeg et lækkert bananbrød, og siden har jeg haft lyst til at prøve at bage et lignende brød bare med kanel. Det kom der denne kanelbrød opskrift ud af, og det smager virkelig skønt. Det er lidt en mellemting mellem et brød og en kage, og jeg synes, både det kan bruges på kaffebordet, som lidt sødt til morgenmaden i weekenden eller til gæster og fødselsdag. Man behøver ikke at komme noget på kanelbrødet, men det smager ekstra godt med smør på. Måske også med en skive ost, det må jeg have på mit næste stykke.

Inden så længe kommer min mor sammen med Malte, og så skal jeg over og hente William på skolen. William glæder sig til at se mormor og at vise hende den nye Lego-væg på hans værelse. Når mormor er her, plejer vi at hygge med te og saftevand og enten knækbrød eller hjemmebag, hvis jeg har nået at bage. Så kan vi jo meget passende få mit kanelbrød, når der skal eftermiddags-hygge i dag. Både William og Malte er ret glade for knækbrød med kanel, så mon ikke de også vil synes om kanelbrød :-)

Kanelbrød

Kanelbrød

Kanelbrød

Antal 1 stk.

Ingredienser
 

  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 1,5 tsk. bagepulver
  • 1 knivspids  groft salt
  • 1 dl mælk
  • 250 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 4-5 tsk. kanel

Sådan gør du
 

  • Pisk æggene og sukkeret sammen med et piskeris. Tilsæt bagepulver, salt og mælk og rør det hele sammen. 
    Smelt smørret og hæld det ned i skålen sammen med melet og kanelen. Når dejen er rørt godt sammen hældes den i en bageform.
    Jeg har brugt en 24 cm. silikoneform uden smørelse. Hvis du bruger en almindelig form så husk at smøre den godt inden dejen hældes ned i formen.

    Bag kanelbrødet i en forvarmet ovn i midten af ovnen.
    Bagetid: 35-40 minutter ved 175 grader varmluft.
    Lad kanelbrødet køle af i 15-20 minutter inden det skæres i skiver. Spis det som det er eller med smør på.


Har du prøvet denne opskrift?Følg med på Instagram eller send en kommentar nederst på siden

Følg Madling.dk her Facebook – Bloglovin’ – Instagram

Tidligere indlæg Næste indlæg

4 Kommentarer

  • Svar Libbie 5. februar 2016 at 13:36

    Nøj det lyder lækkert, det vil jeg prøve at bage senere.

    • Svar Mie 5. februar 2016 at 13:41

      Det smagte også godt og hele huset duftede skønt af kanel i går.
      Rigtig god bagning og weekend :-)

  • Svar Stine 19. februar 2016 at 10:04

    Først og fremmest 1000 tak for en super inspirerende foodblog. En fantastisk blanding af opskrifter på god sund og varierende kost, hvor de små kan følge med. Kanelbrødet lyder skønt og kan kun forestille mig duften af kanel der breder sig i huset☺ dog tænker jeg om brødet ikke hurtigt bliver tørt? Hvor lang tid synes du det holder sig friskt og lækkert. Tænker blot at med banan holder brødet sig fugtigt længere?

    • Svar Mie 19. februar 2016 at 10:19

      Hej Stine

      Tak for de pæne ord. Dejligt at du har lyst til at følge med :-)

      Vi spiste det meste af kanelbrødet den dag, det var blev bagt og resten den efterfølgende dag. Så jeg skal ikke kunne sige, om det kan holde sig friskt længere.
      Jeg har også et bananbrød her på bloggen som kan anbefales.

      God weekend.

    Skriv din kommentar