Kajkager
Kage og dessert

Kajkager

Kajkager

Kajkager – opskrift på grønne kajkager med mazarinbund og jordbærcreme.

At lave kajkager er ikke noget man lige gør. Det burde jeg nok have vidst efter at have set Den store bagedyst. Alligevel tænkte jeg, at det måtte jeg “lige” prøve.

Jeg har lavet min egen variant af kajkager med en mazarinbund som er dyppet i mørk chokolade. I kagerne er der jordbærcreme og til sidst et lag helt grøn marcipan. Det er noget af en proces at lave kajkager, så det gælder os at sætte god tid af til at lave dem. Kagerne ser muligvis ret enkle ud, men de er tidskrævende.

Det var svært at få den rigtig konsistens af jordbærcremen, og den blev måske heller ikke helt tyk nok. Jeg har brugt 6 plader af husblas og ville til næste gang nok bruge 8 plader*. Til gengæld synes jeg, at cremen fik en rigtig god smag, og den blev dejlig luftig. Så hvis du godt kan lide en luftig creme, er det nok med 6 plader husblas.

Efter at have brugt lang tid på at få lavet mit første forsøg på kaj kager, var vi spændte på, hvordan de smagte. Heldigvis var de blevet rigtig gode. Muligvis ikke så flotte men de havde en god smag, og smagte som en kajkage skal smage.

Flere opskrifter på kager:
Kage og dessert

Frøkage

Kaj kager

Kajkager

Jeg har prøvet et beskrive opskriften så enkel som muligt. Har du spørgsmål til hvordan jeg har lavet kajkagerne, er du velkommen til at skrive en kommentar nederst under opskriften.

Kajkager

Antal 4 stk.

Ingredienser

Mazarinbunde

  • 75 g hvedemel
  • 100 g smør
  • 30 g flormelis
  • 50 g sukker
  • 1 æg
  • 2 tsk. mandelessens
  • 100 g mørk chokolade

Jordbærcreme

  • 250 g frosne jordbær
  • 0,5 liter piskefløde
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 6 plader husblas* (se teksten højre oppe i indlægget)

Overtræk af kagerne

  • 200 g marcipan
  • Grøn frugtfarve
  • Flormelis
  • Sort frugtfarve eller kakao (til øjne)

Sådan gør du

  • Lad smørret stå ved stuetemperatur så det bliver blødt. Hæld alle ingredienserne ned i en stor skål – bortset fra chokoladen. Rør dejen sammen så den bliver helt ensartet og klistret. Ved hjælp af en dejskraber smøres dejen ud på en plade med bagepapir på. Den skal smøres ud i en firkant og være cirka 0,5 centimeter høj. Sæt pladen med mazarinbunden i en forvarmet ovn.
    Bagetid: 15 minutter ved 200°. Start eventuelt med at sætte uret til 10 minutter så du kan tjekke, at bunden ikke får for meget.
    Imens bunden er i ovnen forberedes jordbærcremen. Hæld kogende vand over de frosne jordbær og kom dem op i en blender eller brug en stavblender til at blende dem sammen.
    Pisk fløden til en tyk flødeskum og rør forsigt vaniljesukker i. Hæld derefter de blendet jordbær over i flødeskummet og vend det sammen.

    Kom husblassen op i en skål med kold vand og lad dem trække i 5 minutter. Klargør et vandbad og tag husblassen op af skålen med det kolde vand. Vrid det meste af vandet fra og kom dem op i gryden med vandbadet. Lad husblassen smelte og lad den derefter hvilke i 1 minuts tid. For at husblassen ikke klumper (og det gør den ved for høje temperaturforskelle) så blandes 3 spiseskeer af jordbærcremen over i husblassen og den piskes kraftigt sammen.
    Herefter kommes det over i skålen med resten af jordbærcremen, og det hele piskes godt sammen. Sæt jordcremen i fryseren i 20-30 minutter.
    Når mazarinbunden er afkølet finder du et passende størrelse glas, som skal bruges til bunde til kajkagerne. Sæt glasset på mazarinbunden og skær med en skarp kniv rundt langs glasset så du får fire bunde. Resterne skal ikke bruges.
    Smelt den mørke chokolade i et vandbad og smør chokolade på den ene side af de fire kajbunde. Lad chokoladen størkne i køleskabet eller i fryseren. Når chokoladen er størknet tager du bundene ud, og så er du klar til at komme jordbærcreme på kagerne.
    Sæt bundene med chokoladen nedad og kom jordbærcreme på ved hjælp af en ske. Jeg kom først et lag på, og så kom de i fryseren, og så et lag til – ellers kunne jeg ikke få dem høje nok. Cremen skal være cirka 5 centimeter høj. Sæt kagerne i fryseren igen og klargør marcipanen.
    Bland marcipanen sammen med lidt flormelis og grøn frugtfarve indtil den har en god farve. Læg marcipanen på køl til den er blevet helt kold. Den er ikke til at arbejde med, hvis den er blevet for varm af hænderne.

    Rul marcipanen ud med en kagerulle og et stykke bagepapir nederst og husholdningsfilm øverst. Skær en cirkel på cirka 18-20 diameter ud med en kniv og læg marcipanen over kajkagerne. Fold marcipanen ind i siderne men ikke ind over bunden med chokoladen. Gør det samme med de næste tre kager inden der til sidst laves øjne ved hjælp af glasur i to farver og skæres en mund.
Kan du lide mine opskrifter?Følg mig på Instagram @madling_dk

Mere nyt fra Madling? Følg med på Facebook og Bloglovin’

Tidligere indlæg Næste indlæg

Ingen kommentarer

Skriv din kommentar